Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Magnus Eriksson.
mellem ham og de med denne forbundne Fyrster var allerede udbrudt, og
fsrtes i det Hele taget heldigt af Henrik, der overvandt Herrerne til Werle
i tvende Trefninger. Dog havde han allerede nu et Forlig med Chri
stopher for Ojnene, og naar han ikke strar lod det komme dertil, var det
vel for at benytte sig af Christophers Svaghed til at flasse sig de for
delagtigste Besiddelser, og for at see, hvorledes Knut Porses Foreta
gende lob af, samt derefter at bestemme sin videre Handlemaade
Thi Knut Porse, den dristige Eventyrer, lod sig ikke afstrcette af det
svenske Rigsraads alvorlige Foranstaltning, men besluttede lige fuldt at
udfore sine Krigsplaner mod Danmark, og begav sig derfor samme Host
over til Tydstland, for i Forening med Nikolas Olafsssn at leje Trop
per. Da han nu ikke lcrnger kunde optråde i Sveriges Navn, eller
vente nogen Hjelp derfra, efterat Raadet saa tydeligt havde misbilliget
hans og Hertugindens Skridt, var det nu alene Norges Autoritet,
under hvilken han kunde henskyde sig, og dette gjorde han da og tilgavns,
idet Hertuginden, som ulykkeligviis fremdeles havde Rigsseglet i sit Vcrrge,
uden mindste Sky eller Betænkelighed synes at have anvendt dette til at
fremme sin Mdlings Planer. Hun maa have medgivet ham mange
Vlanquetter med det norske Rigssegl, thi under dette bleve Tropperne
lejede, og Penge-Laan optagne, altsammen naturligviis for den norske
Nigskasses Regning Det er dog neppe troligt, at Knut Porse under
de ncervcerende Omstændigheder vilde have vovet at begynde aabenbar
Krig, naar han ikke havde troet sig sikker paa Bistand af den svenske
Adel og Danmarks egne Stormand, navnlig Ludvig Albrechtsson og Erkebi
skopen, der som ovenncevnt, sikkert begge vare lige misfornøjede med Forliget,
hiin fordi han skulde give Slip paa Bornholm, denne fordi han skulde udlose
det, og som derfor ncrsten synes at have slaaet sig sammen om at soge
Erstatning hos Kongen. Efterat have samlet Hjelpetropper af Riddere
og Svene, fra Holsten, Vendland og maastee flere nordtydste Land
staber, satte Knut Porse og Nikolas Olafsson med denne Hcrr over
til Skaane, herjede en Deel deraf, og tvang andre Dele til at un
derkaste sig, deriblandt ogsaa Staden Lund, der maatte stille fiere af sine
bedste Mcend til Gisler, hvilke alle bleve forte ind til Sverige, som der
berettes, det vil da sige til Vardberg eller Nyhuus, maastee endog til Vaaga-
Fra Skaane stal Hcrren ogsaa vcrre gaaet over til Sjoeland,
l) See Kirchberg mecklenburgsie Rlmkrsnike, hos Weftphal, IV. 817-819.
’) Dette folger ligefrem af Ordene i Klagen over den siette Styrelse, der for
udskikkes Brevet af 20de Decbr. 1323, see nedenfor.
’) See iscer Detmar, ved 1322, og Fortsettelsen af Ryklosters Annaler, Bcr. li.
6. VI. 522.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
