Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Magnus Eriksson.
Lamena, forhen Kong Haakons Lcrge, ligeledes, som det synes, etsteds
fra det sydlige Frankrige, begge derfor maastee endog gamle Bekjendte
af Paven og i alle Fald sikkert vel underrettede om Forholdene ved Cu
rien.’ deres Hverv var at klage over Landets Nod og anmode om en
passende Hjelp, fornemmelig derved, at en Skat lagdes paa Norges
Geistlighed til Landets Forsvar, altsaa etflags Krigsstyr. Paven laante
og deres Forestillinger villigt Ore, men da han, som han siden strev,
netop nu havde saa mange vigtige Sager at tage vare paa, og desuden
helst onstede at sende sceregne Nuncier til Norge i denne Sag, kunde
de norske Sendebud ikke strar faa nogen Afgjorelse, men maatte opholde
sig i meget lang Tid, omtrent tre Aar, ved Curien. Imidlertid erfarer
man, at Drottseten ogsaa paa sin Kant har underhandlet med Bistoperne
for at faa dem til godvilligt at yde den forlangte Hjelp. Af flere Breve
sees det, at han, Kongen, Hertuginden, Erkebiskopen, Biskop Salo
mon af Oslo saavelsom flere Medlemmer af Raadet, alle vare sam
lede i Bergen sidst i September og forst i October 4324 ’), og at han
ligeledes tilligemed Kongen og Raadet var i Nidaroos forst i Marts
1325 "I, samt kort derefter (sidst i April) igjen i Bergen "), hvorfra
han lcenger ud paa Sommeren udtrykkeligt tilstrev Erkebiskopen om de
Overleg og Samtaler, han havde Haft med Landets bedste Mcrnd om
Hjelp til Haalogalands Forsvar mod Guds Uvenner, Finner, Russer
og Kareler; fra Viken, hvor han med Kongen maastee tilbragte Vinte
ren, strev han om det samme og bad Erkebiskopen finde paa Raad
til at faa Geistligheden til at give Krigsbidrag. Endvidere synes Drott
seten ogsaa at have forsogt andre Midler til at skaffe Penge tilbage i
den forarmede Rigskasse, fornemmelig ved at tilbagevinde Jordegods,
der i den sidste Tid var kommen fra Kronen, og hvortil Ihændehaverne
maastee ej kunde fremvise den bedste Hjemmel. Saaledes blev der paa
hiin Samling i Bergen 1324 handlet meget om Gaarden Thoste paa
Senjen i Haalogaland, hvortil Vistop Audfinn paastod at have Ret, fordi
Kong Erik paa sin Dodsseng stjenkede den til Biskop Narve. Og det
lyttedes virkelig Audfinn at fremstille saa tilstrækkelige Vidner om Gavens
Rigtighed blandt dem endog hans egen Modstander, den gamle Provst
Finn —, at Gaarden med Raadets Samtykke blev ham tildomt af Her
’) Dette sees af de Breve, vedkommende Gaarden Thoffe, der nedenfor omtales.
-) Paa denne Dag udstedte Kongen tilligemed Drottseten et Bestjermelsesbrev
for Chorsbrodrene i Nidaroos, see I)i>,l. IV. 111. 139.
’) Den 27de April udstedte Kongen tilligemed Drottseten et Besiiermelsesbrev i
Bergen, see Suhm, XII. 112.
«) See Audfinns Brev, der strar nedenfor omtales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
