Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Magnus Eriksson.
for Nidaros, Njotaro, Hovedoens og Hamars Kirker, ligesom en vis
Thore Breid erholdt et Canonicat i Oslo, og Erkebiskopen bemyndigedes
til at dispensere ti uegte fodte Geistlige i hans hele Provins fra den
Plet, som klcebede ved dem Men man seer heraf, at hvad der drejede
sig om Grkeprrsten af Oslo, var Hovedsagen, og saaledes bliver det sand
synligt, at det var ham selv, som modtog Brevene og var tilstede ved
Curien, istrr da vi ej lccnge efter finde ham som en af den pavelige
Seraarstiendes Undcrcollectorer; formodentlig var det og i Anledning af
denne Collectionssag, at han var reist derned. I det folgende Aar maa,
som allerede ovenfor er omtalt, Bertrand de Sneioliis og Naimund de La
mena vcere sendte til Curien i Anledning af Russernes Herjetog i 1323,
og da vi af Biskop Audsinns ovenfor anforte Skrivelse tit Erkebiskopen
see, at Magister Paal Baardsson, som tidligere skulde have vcerct der
for at repræsentere Biskop Audfinn i den forventede Proces med Apostel
kirkens Klerker, men som, da denne Strid blev mindeligt bilagt, fik Til
ladelse til i den Tid at fuldfore sine Studier i Orleans, alligevel noget
senere, mod Slutningen af 1325, opholdt sig ved Curien som Audfinns
Agent, maa vi ncrsten formode at Audfinn havde sendt ham did i den
bestemte Hensigt at modarbeide de kongelige Gesandters Bestræbelser for
at faa Gcistligheden skatlagt. Dette kan ikke de kongelige Gesandter paa
sin Side have undladt at meddele Drottseten, og saaledes maatte det
spendte Forhold altid vedblive. Erkebiskopen synes under hele denne
Strid at have holdt sig neutral, ja endog snarere at have heldet
til Drottsetens Side, forsaavidt det kunde stee uden at vette For
argelse. Vi have allerede seet flere Grempler paa, at Erkebiswpen
ikke übetinget gav Viskop Audfinn Ret i hans altfor heftige Frem
serd mod de kongelige Klerker, og man kan ncrsten mellem Linjerne
i hans Brev, at han i sit Hjerte slet ikke holdt med ham. I Aaret
1325 stode vi paa en formelig Tvist mellem dem begge, stjont med Bi
behold af alle den ydre Hofligheds Former. En Knarr var kommen
fra Grenland til Bergen, ladet med gronlandste Varer, og Biskopen
fordrede Tiende af de ombord voerende Kjobmcrnd, men nogle af disse,
der Horte hjemme i Throndhjem, paastod at de ej .havde at betale Tiende
andensteds end der. Biskopen blev ittedestomindre ved sit, og oppebar
Tienden, men lod den dog af Opmcrksomhed for Erkebiskopen for det
forste kun oplcgge i Erkebiskopsgaarden i Bergen til videre Opgjor, og
tilstrev ham derom (24de Juli) med al Hoflighed. Erkebiskopen svarede
strar (ste August), ligeledes hofligt og med Mandehold, men dog saale
des at uagtet han endog takkede Biskopen for hans Opmerksomhed, en
l) See Lauges Klosterhlstorle. ep. 417, 438, 445, 443, 424, 440.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
