Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4326. Halvdelen af Pavetienden til Krigshjelp. 81
begge Niger. Saaledes udstedtes der scrrskilt Brev til Hertuginde Inge
borg, til hver eneste Biskop i Nidaroos og Upsalas Provins, ja endog
til ikke existerende >), til begge Drottseterne, Erling Vidkunnsson og Knut
Jonsson, og til de svenske Herrer, Marsken Erngist Neskonungsson, og hans
Broder Karl. Men det bedste var, at Paven ved en af disse Skrivelser, da
teret d. 13de August, virkelig efterkom Kong Magnus’s eller rettere Drottse
tens indstændige Anmodninger om Hjelp til Krigen mod Nusser og Kareler,
idet han, hvis Sendebudene fandt at det havde sin Rigtighed med hvad der var
forebragt, bemyndigede dem til at overlade Kongen Halvdelen af Sexaarsti
enden, der var og herefter kunde vorde indsamlet, at anvende eftersom Erkebi
skopen af Nidaroos med tvende andre af ham udncrvnte Biskoper og Sendebu
dene tilsammen maatte bestemme ’-). Derved undgik man yderligere at stat
legge Geistligheden, medens Kongen dog fik Hjelp, vistnok nu efter Fredens
Afslutning lidt for sildigt, men dog tidsnok til nye Krigsforetagender ved Fre
dens Udlob, og, det er vel at merke, at der her ej handledes om Sexaarstienden
fra Norge alene, men ogsaa om den fra hele Sverige. Man seer heraf, at
Kong Magnus og hans Hof maa have staaet meget godt anskrevne hos
Paven, og at derhos de afsendte Gesandter maa have virket med stor
Dygtighed, thi deres Bestræbelser tor man dog vist for en stor Deel
tilskrive det heldige Udfald. Paven lod dem nu drage tilbage med de af
ham beskikkede Sendebud, medgivende dem en meget smigrende Skrivelse
til Kongen, hvori han blandt andet yttrede, „at det laa ham overvettes
stcrrkt paa Hjertet, at Kongens Niger, hvor den katholste Troescultus
kraftigt blomstrede, og hvor efter Sigende, Fredens Sikkerhed herskede
mellem Indbyggerne indbyrdes, maatte nyde Held og Lytte". Han an
befalede ham derhos, stedse at have Gud for Sjne og elske ham over
alt, gjsrende hvad der var ham behageligt, og afholdende sig fra hvad
der kunde mishage ham ; og, da Troens og Kirkens Interesser vare uad
skilleligt forbundne med hinanden, stedse hedre Kirkens Tjenere, styrke
i) Blandt Biskopperne ncevnes nemlig i ep. 2203 en Npiscupu« llellanllenzis
eller UeNgnclensi«, hvilket Navn ogsaa forekommer i en Fortegnelse over alle
Bissopsstole fra det 45de Aarhundrede, men som ganske bestemt maa skrive
sig fra en Feillcrsnlng, hvis fprste Oprindelse nu ej fyldestgørende kan paavises.
>) See Kn?n»!6i 1326 p. 312, samt vipl. Bv. 2573, og Langes Tids
skrift, V. S. 340. Her staaer der overalt, formedelst Fclltagelse hos Raynald,
lXix-doneiiljjs" istcdetfor „«rcniepiscopi hvil
ker staar tydeligt nok i Originalregesten, Becr. XXII. I. V. (nn.9. 10).
s. 372. I Originalregesten findes ved Siden af Brevet, der tilstaar Kongen
Halvdelen af Tienden, ogsaa et forresten ligelydende, der tilstaar ham Tredie
delen, altsaa var det vel overladt til Nuncierne at bestemme, hvilket af disse
Breve der skulde anvendes, og de have da valgt det for Kongen fordel
agtigste.
Munchs Historie. Anden H«»edafbellng. /. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
