- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
83

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

83
1325. 1326. Opstand i Danmark.
en stor Deel kun gjette sig frem. Det er forhen ncrvnt, at Knut Porse
efter hiint Forliig holdt sig stadeslss for Tabet af sin Magt og Ind
flydelse i Sverige, ved at blande sig saa meget ivrigere i de Uroligheder,
som rystede Danmark, og her tage sin Fordeel i Agt. Der er endog
Spor af, at Knut Porse laante de danske Stormcrnd Penge, idetmindste
er det vist, at den mcrgtigste af dem, Ludvig Albrechtsen, var i hans
Gjeld i), og det er ej urimeligt, at de Penge, han saaledes ruttede med,
endnu vare Levninger af de Summer, han ulovligt havde faaet fra Nor
ges Rigskasse. Alle disse Agitationer begyndte nu endelig at wre Frug
ter. Da det var umuligt, at Kongen kunde betale Kronens Gjeld og
indlsse de for denne pantsatte Slotte og Landstader, som han i Haand
festningen havde lovet, uden at paalegge Skat, men dette ligeledes ifslge
samme Haandfestning var ham formeent, maatte han altsaa nodvendigviis
stede an mod denne, i hvad han saa gjorde; og derfor tog han, som det
synes, det Parti, slet ikke at bryde sig om den. Han paalagde saavel
Geistlighed, som Adel og Almue en Skat, og da Raadet protesterede
herimod, satte han sig med Magt i Besiddelse af flere pantsatte Landska
ber, hvorover Indehaverne, blandt hvilke Ludvig Albrechtsen og Drott
seten Laurentius lonsftn, naturligviis bleve yderst forbittrede, ligesom
overhoved almindelig Misfornøjelse med Kongen begyndte at raade.
Med Erkebiskopen udbrod det gamle Uvenstab paany, iscrr da hiin var
bleven Kongen en Sum Penge skyldig, for hvilken Forloverne skulde
have Bornholm i Pant; men da Kongen her, som ved andre Lejligheder,
til sin egen Sikkerhed vilde lade Sen tage i Besiddelse, ssgte Ludvig
Albrechtsssn at hindre det, og forsvarede Hamershuus mod de Konge
lige i sexten Maaneder, indtil han endelig ved Hungersnsd blev tvungen
til at capitulere, dog saaledes, at Kongen blev ham en betydelig Penge
sum skyldig (26de August 1325) -). Da var Erkebiskopen allerede dsd
(17de Januar), men hans Eftermand, Karl, der tiltraadte sit Embede
i) See Grev Johan af Holstens Overeenskomst med Ludvig Albrechtsssns Enke,
dat. Helsingborg 30te Oct. 1329, hvor han blandt andet lover at betale Lud
vigs Gjeld til Knut Porse. Huitf. S. 452.
2) Huitfeld, S. 318. Suhm. X!l. 97. Den ncermere Sammenhang hermed
angives ingensteds nojagtigt. Det sandsynligste synes at vcere dette, at Lud
vig Albrechtsssn efter Forliget med Erkebiskopen (see ovenf. S. 49, 52) har
beholdt Bornholm til Sikkerhed for de Penge, Erkebiskopen skulde betale ham,
og at de Penge, denne senere sial vcere bleven Kongen skyldig med endelig
Panteret i Bornholm, egentlig kun er den samme Pengefordring, som Kon
gen, for at faa Bornholm i sin Magt, af Erkebiskopen har faaet sig overdra
gen, medens imidlertid Erkebiskopen og Ludvig ere blevne enige om at forholde
Kongen Ven, og overhoved det Hele har vceret et aftalt Spil mellem begge
disse Magnater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free