Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Magnus Gliksftn.
manden, ja vel endog efter deres Tilskyndelse, har gaaet om til alle
Huusejerne i Byen og faaet dem til at indgaa en Forening om, i Fællesskab
at modsette sig Vistopens Fordringer, hvilke, hvorledes de nu end have
vceret fremsatte, dog maa have indeholdt noget Nyt eller vcrret fremforte M
en Maade, der kunde give noget at henge sig ved. Svein Klerk og de,
der holdt med ham, havde, siges der, mange Sammenkomster hos Pre
dikebrodrene et temmelig sikkert Tegn paa at disse have haft Mes
Interesse med dem i at gjsre Biskopen Modstand og sammenkaldte
dertil alle Herremcend og Huusbsnder, som da fandtes i Bergen. Paa
et af disse Moder stal Lagmanden Hr. Guthorm endog have yttret, at
Bistoperne og Chorsbrodrene nok ikke vilde ende, forend man havde gjort
dem et saadant Spil som Borgerne i Lubeck tidligere havde gjort mod
Biskop Vurchard og hans Capitel, hvilke de jagede bort fra Byen,
og rev deres Huse ned ’), som Aarsag hertil stal man udtrykkeligt
have ncrvnt, at de krcevede storre Tiende end tilbsrligt, ihvorvel Aarsa
gen var en ganske anden. Det blev endelig bestemt med gjensidigt Haand
stag, at ingen Tiende skulde betales, kun en saakaldet Godvilje eller
frivillig ydelse.- dette blev bekrcrftet ved et Brev under de fleste Huus
bsnders Segl, og Kongens og Drottsetens Stadfestelsesbrev krcevedes der
paa. Men denne fik de ikke, hvad enten nu Drottseten selv fandt Be
tænkelighed derved, eller hvad der er rimeligst, og hvad man fra forstås
kunde have forudseet, at Cantsleren neglede at sette det kongelige Segl
under et saadant Document. Folgen heraf var, at de andre, der alle
rede havde beseglet Brevet i Haab om hiin Bekræftelse, nu bleve bange
for at compromitteres derved, og hver for sig reev sit Segl fra. Hertil
bidrog det og vel meget, at Biskopen nu havde sagt, at han agtede at
gaa alvorligt frem i denne Sag, og benytte alle de kirkelige Tvangs
midler mod Svein, der stod til hans Raadighed, begyndende med mil
dere Paamindelser, og sluttende med Vrcommunication. Derved blev Svein
noget forknyt, og indfandt sig hos Bistopen for at komme til Forligelse med
ham, men tilbod dog for det forste kun en saadan godvillig Melse, ftm
han selv sandt for godt, ingen egentlig Gaarde-Tiende. Om Bistopen
modtog dette Tilbud eller ej, kan man ikke med Bestemthed see; hansiger
kun i den Beretning, han senere indsendte til Erkebiskopen om denne
Sag, at det „kom saavidt at Svein enedes med ham", og derpaa blev
lost af Vannet. Formodentlig har han da i det Vcesentlige fojet sig
efter Viskopens Fordringer, om maastee end ikke den Melse, hvortil
l) See herom SamN. t. d. n. F. og S. H. V. S. 356 Note». Biffop Bur
chards Forjagelse siete i 1299, efterat han lige fra 1278 havde ligget i Strid
med Borgerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
