Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Magnus Eritssen.
kaldes en National-Ulytte, og har neppe undladt at vette stor Bedrovelse
rundt om i Landet
Hvorledes det omsider lob af med Tiende-Striden, erfares ikke ud
trykkeligt, men saavidt man af andre Omstændigheder kan flutte, synes!
den efterhaanden at have lagt sig af sig selv, idet man fra begge Sider
har frygtet for at lade det komme til det Merste. Desuden er det
umiskendeligt, at den alene blev dreven med saa megen Heftighed, fordi
man gjorde den til et Parti-Spsrgsmaal, idet man satte den i Forbin
delse med den Strid, som inden Raadet herskede mellem Drottseten og
Cantsteren. Da denne forst var bilagt og bilagt maa den dog vcrre
bleven, siden man seer baade Cantsleren og Drottseten at vedblive i
deres Embeder, medens man heller ikke finder at Svein Fehirde atter
blev ercommuniceret maatte Tirndestriden tabe i Interesse, iscrrdeles
hed da de politifle Begivenheder i Danmark og Sverige nu upaatvivleligt
gav Drottseten og vel tildecls Cantsleren andet at tcrnke paa. Derhos
havde det viist sig, at om det end kunde lykkes Biskopen at drive sin
Trods mod de verdslige Herrer igjennem, virkede dog Striden i Lceng
den til at undergrave hans Autoritet ogsaa i Landsbygderne, og at det
derfor maatte vcrre raadeligere at holde Fred, om end mod nogle übety
’) See Brevene herom (Bartholiniana L. 246, 247, daterede 12te Aug, 1328, i
„Samll. etc, V. 561, 563", jfr. Lcmr, Saga Cup. 62, Naar der her tales om at
„Treverket" uden og indeni brandt op, maa man snarest gjette paa det maaffee endnu
ltte nedtagne Stillads, navnlig om Aattekanten eller Vor Frues Capel (det nu
værende Chor) der netop kan vcere blevet færdigbygget. See herom Pragt
verket over Thondhjems Domkirke. At Kong Magnus omtrent paa samme
Tid, Erkebiskopen tilstrev Audfinn om den Sag, nemlig d. 14de Aug., kun
to Dage senere, efter Erkebiskopens Klager, i Oslo udgav en Forordning tll
Indbyggerne l østerdalen, Soloer og de ovrige Oplande, hvorved det for
bedes alle og Enhver at volde de Pilegrime, der agtede sig til St. Olafs
Grav i Nidaroos, nogen Hinder, ved at borttage de Broer, over hvilke de
skulde passere, (N. gl. L. I!l. S. 154) er det aabenbart, at dette er sieet med
stadigt Hensyn til den skete Ulykke, for at Kirken ved uhindret Tilstremmen af
Pilegrime, der maassee netop nu vilde indfinde sig i rigeligere Tal, kunde ind
hefte desto flere Gaver, og denne des snarere erhverve det nsdvendige Byggefonds.
>) Allerede den 11te Fcbr, 1329 see vi nemlig SveinHehirde tilligemed de Ehors
bredre bevidne at Biskopen af Orkne betalte Pavetienden, halvt ti! den pave
lige Collector Raimund de Lamena, halvt til Biskop Audfinn, der altjaa ved
denne Lejlighed maa have holdt sammen med Svein, vip!, ?i. IV. 184. Den
rige Svein stjenkede siden (Iste lan. 1330) formodentlig paa sin Sotteseng Drott
seten meget Jordegods, nemlig Trediedelen af Hvaal i Sogn (40 Maanedematers
Boel) en Deel af Valeberg, m. m. som Grkjendtlighed sor alt det Frcendssab
og al den Velvilje, han havde medt af ham (vipl. ?s. I. 207). Herved tankte
han og vel paa den Understettelse, der nu sidst i 1328 var bleven ham til Deel.
Dog omtaler han og „den Godhed, Drottsetens Moder Fru Gyrid havde viist
ham i hans Barndom."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
