Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Magnus Eriksson.
saaledes som det ovenfor er viist. Den samme Undtagelse havde Grev
Johan kort forud (ved Bulle af 2den Mai 1331) erhvervet for alle de
Besiddelser, han havde deels til Lehn, deels til Pant inden Danmarks
Gramdser ’), og da de udgjorde den stsrste Deel af Landet, maatte Fsl
gen heraf vcrre, at kun de faa Dele, som endnu stod under Kongens
Raadighed, laa under Interdictet: den bedste Maade til at undergrave
den Smule Hengivenhed, Folket endnu maatte ncere for ham. I det
Andragende, som Grev Johan desangaaende havde indgivet til Paven,
havde han ogsaa ligefrem erkloeret og paaberaabt sig, „at han var Kon
gens Modstander, og ikke i nogetsomhelst begunstigede ham eller var hans
Mhcenger". Dette klinger noget underligt, efterat han nylig havde ind
gaaet Forliig med ham. Men Sagen var den, at Christopher M Aaret
forud have villet unddrage sig fra at opfylde Forliigsvilkaarene, faa at
Grev Johan virkelig fandt sig foranlediget til at gaa med en Hcrr til
Fyn, og true med at angribe ham i Jylland. Denne Gang meglede
dog Grev Gerhard Fred, men atter paa haarde Betingelser for Kongen,
thi foruden at denne maatte love, at lade Grev Johan beholde uforstyr
ret, hvad han havde, maatte han ogsaa overlade Grev Gerhard selv det
meste af Nordre-Jylland i Pant for 40000 Mk. Sslv. Saaledes
blev hans Besiddelser mere og mere beklippede
Roligheden i Danmark varede dog ej lenge. Greverne Johan og
Gerhard kunde, som det lader, ej ret vel forliges om, hvo der skulde
spille Mester i Danmark, og der udbrod en Krig imellem dem, hvori
og Christopher tog Deel, som Grev Gerhards Fiende, i Haab om at
i) Den endnu utrykte Original i Johann. XX!I, Oommun. nu. i 6 p.
3, ep. 1515, Det heder i denne Bulle om K. Christopher,, at han, en noto
risk Forfelger af Prælater og Geistlige, tidligere formedelst sit Tyranni havde
vcrret uddrevet af Riget, og, som man troede, ved Guds egen Dom afsat fra
Regjeringen; disse Talemaader ere vistnok de samme, som Grev Johan havde
brugt i sin Anssgnlng, og de vise at han ej tog i Vetcenkning, naar det
gjaldt, ganske at desavouere ham, Det er ellers ved denue Bulle at merke,
at den, uagtet Dateringen lyder paa Pavens 15de Uar, dog ftaar i Negest
bogen for det 16de; man kunde altsaa fristes til at tro at der i hiin Date
ring var indloden en Skrivfeil, „xv" for „xvj", og at Bullen er at henfsre
til 1332. Men man har stundom Erempler paa at Buller, udeglemte i det
Aars Regester, hvortil de hore, ere indftrte i det folgende Aars.
2) Jeg folger her den ncesten samtidige Beretning hos Detmar (ved 1330, S.
229) der ogsaa har Sandsynlighedens Prceg, fremfor Huitfeld (S. 452), som
uden at ncevne denne Feide mellem Kongen og Grev Johan setter Nordre-
Jyllands Pantsettelse til Grev Gerhard i umiddelbar Forbindelse med For
lehningen i Ribe. Detmar ncevner vel intet om de 400N0 Mk., men heri
synes dog Huitfelds Angivelse at have sin Rigtighed, ligesom det vel ogsaa
var ved denne Lejlighed at det bestemtes, at Christopher skulde residere t
Skanderborg, og hans Spn Erik i Nyborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
