- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
127

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127
1232. K, Magnus bliver myndig.
der en Tid oftere har hendt" ’). Men uagtet denne Skildring af Til
standen hvorvel øjensynligt noget overdreven just itte er videre
glcrdelig, saa inaa man dog, naar man vil vccre retfcrrdig, tilstaa, at
det var meget, at Erling desuagtet kunde overholde Fred og Ro
saa vidt som det skete, og dette maa altid regnes ham til Fortje
neste. Seer man ej end saa mange positive Spor efter hans Virksomhed,
og udrettede han end intet, der egentlig kunde kaldes glimrende, saa har
han dog formaaet med kraftig Haand at holde de stridigste Ge
mytter nogenledes rolige, og det uagtet han derhos havde en al
vorlig Opposition fra Geistlighedens Side at kcrmpe med. Det var
formodentlig og i Overbeviisningen om at han meente det Bedste og
gjorde sit Bedste, at den maadeholdne, velmenende Erkebiskop Giliv, hvem
Fedrelandets Velvcrre synes at have gaaet for alt, stedse kjendeligt un
derstottede ham, og saa lidet som muligt gav Biskop Audfinn og dennes
Tilhcengere sit Medhold. Tisse to Mcrnd i Forening skyldes’ det der
for vist iscrr, at Norge holdt sig saa vidt uskadt af de voldsomme po
litiske Storme, der i denne Tid rystede Norden. Anderledes blev det
sidenefter, som vi i det Folgende ville see.
Forholdet til Sverige synes under hele Formyndertiden at have
vceret godt og den swrste Enighed at have hersket mellem begge Regje
ringer, maastee netop saa meget mere som de vare aldeles afsondrede fra
hinanden, og Unionen egentlig ikke bestod i andet end en nccrmere Alli
ance i Krig og Fred. Handlede ikke begge Negjeringer ligefrem efter Overleg
med hinanden, saa fulgte de dog omtrent den samme Politik. Da Sve
riges Rigsraad tog Magten fra Hertuginden, fulgte Norges dets Exem
pel. Efter Freden mellem Rusland og Sverige fulgte den med Norge.
Da de Svenske fik det afgjort, at Knut Porse ej lenger skulde opholde
sig i Riget, spore vi ogsaa fra den norske Regjerings Side et uvenska
beligt Forhold til ham. Og imidlertid findes der itte noget Spor af
at de svenske og de norske Magthavere have vceret i Uenighed, ej engang
enkeltviis, og det uagtet Unionsactens Bud om, at den unge Konge stif
tebiis skulde opholde sig i Sverige og Norge, egentlig flet itte over
holdtes, da han tilbragte den meste Tid i Norge. Man maa ncesten
antage, at dette er steet efter Overleg med det svenske Rigsraad, og at
dette endog har fundet det bekvemmere saalrdes.
Begge Riger vare med Hensyn til Begivenhederne i Danmark enige
: at opretholde Venstab med Kong Christopher lige overfor hans Mod
’) Norges gl. Love, 111. S. 160. Skade at vl ej vide ncrrmere Bested om de
Begivenheder, hvortil her sigtes. Men af Vetydenhed kunne dog ej disse
Uroligheder have vceret, ellers havde man vel erfaret noget ncermere derom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free