Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1332, Erkebiskop Eilivs Ded. 145
bavde indbentet hans Moders Samtykke, forend de disponerede over
bendes danste Besiddelser, vides ikke i hendes norske og svenske Ejen
domme skulde vel, hvad man maa antage, tilbagegives bende som etslags
Erstatning, og at bun virkelig fik de forste tilbage, er vist nok men
derimod ,ee vi bende fremdeles en Tidlang i Besiddelse af Sjoborg
og det lader saaledes ikke til, at Magnus strax fik den Lettelse i Betalingen
eller Sltterbeds-Stlllingen, som man ved Aftrædelsen deraf bavde tilfig
tet. Den Hjelp, man lod til at bave ventet af de tydske Stader ude
blev formodentlig, efter hvad man af Tetmars Beretninger maa slutte og
Kongen maatte dersor tage sin Tilflugt til sine Undersaatters Bistand
En Rigsfor,amling tilstevntes saaledes i Orebro ved Midten af januar
eller sirar efter Julen, og imidlertid begav han sig til Oslo, forfat til
bringe Julen der, og sandsnnligviis ogsaa fra Norge skaffe sig Penge til
de forste Udbetalinger. Halvdelen af Kirketienden kom maaskee nu vel
tilpas, for,aavidt den ikke allerede var opbrugt.
21, Erkebiskop Mirs Dsd. Paal Vaardsssn Episkop. Erling Vid
knnnssons cg Hafthorsssnncrncs Opstand.
Imidlertid var Erkebistop Eiliv afgaaet ved Toden den 2den Novem
ber ’). Han havde i lengere Tid varet fvag, faa at ban allerede Trinitatis
Sondag, d. 14de Juni, ikke selv kunde indvie den nye Biskop til Hole
Islendingen Egil Eyjulfsson, hvilken ban og bans Capitel efter den
ovenfor nævnte Forestilling af Biskop Laurentius bavde udvalgt men
maatte overdrage denne Forretning til Biskop Haakon af Bergen som
han nos havde indviet, og ftml maaskee i den Anledning endnu opholdt
sig i Nidaroos 2). Eiliv var unegtelig ej alene den ypperste og
ttgste Erkebiskop, som Nidaroos Provins nogensinde bavde bast og
under hvilken den norske Kirke naaede Hojdepunktet as sit indre Velvare
og ydre An,eel,e, men han var tillige ved sit Maadebold, sin Patriotisme og
sin indgribende Indflydelfe umistelig for Landets No og Lykke hvilket
man altfor snart fik at fole. Blandt bans reenkirkelige Foranstaltninger kan
merkes, at han allerforst i den norske Kirke indforte Hojtideligboldelsen
af den jaakaldte Christi Legemsfest, eller Tborsdag efter Trefoldigbed
hvilken allerede bavde varet paabudt af Pave Urbanus d. 4de 1264 ’men
e^almindeligt indfort forend efter en ny Bestemmelse Paa Eoneiliet i Vienne’)
l) Dette angives i de isl. Annaler.
) Isl. Annaler. De Annaler, der sette Laurentins’s Dod i 1330, sette ogsaa Egils
indvielse > 1331, men rm de dog sige, at han blev indviet asHaakon, og dennes Ind
vielse ingensteds settes tidligere end 1332, er det tlart at dette Aar er det rette
) Festens Højtideligholdelse blev if.lge Annalerne og Laurentins’s Saga Eap’
lovtagen Paa Isiand 1325; i Norge maa det vcrre sseet noget tidligere da der
stges at Vlssop lon havde bragt Bestemmelsen derom ud med sig (1322).
Munchs Historie. Anden Hovedafdeling. /. .^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
