Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Magnus Eriksson.
melse, til at folge med sig til et Huus, som tilhorte en af hans Frcen
der, holdt dem der, idet han dog viiste dem al tilborlig Hoflighed, fangne
en Dag og en Nat, og flap dem itte los, forend Biskopen havde sam
tykket i at laane ham paa nogen Tid et Bistopsstolen tilhorende meget
fast Slot. Dette Slot kan neppe have vwret noget andet end Mjos
kastellet ved Ringsaker, hvorom allerede gamle Kong Haakon havde lig
get i Strid med Biskop Paal >). At ogsaa Ulf Saresson ved denne
Lejlighed var med, maa antages som vist, ej alene fordi han Horte hjemme
paa Hedemarken, som det nylig er viist, men ogsaa fordi vi af andre
Breve erfare, at han efter sin Tilbagekomst fra Landflygtigheden maatte
indgaa et Forliig med Viskop Hallvard paa meget haarde Betingelser.
Denne Omstændighed, at ogsaa en Vistop var bleven forncrrmet, var
det vel, som iscer gjorde det pavelige Sendebuds Noervcrrelse ved Hov
ding emodet onstelig, og herved bekræftes og, at Modet, hvor alle tre
Biskoper vare ncrrvcrrende, holdtes i en mod de misfornojede Hovdinger
fjendtlig Hensigt. Det er ikke usandsynligt, at ogsaa Biskop Salomon afOslo
har vceret behandlet paa samme Maade. Idetmindste beretter et enkelt Brud
stykke af islandske Annaler ved Aar 1339, at „Hroar, Sigurd og Ulf fan
gede Bistoperne Salomon og Hallvard, og ranede Gods fra dem"
Da man oftere har Grempel paa, at de slettere blandt de isl. Annaler,
hvortil dette Brudstykke visselig horer, henfore Begivenhederne til urig
tige Aarstal ’), og der itte andensteds, enten i historist? Optegnelser eller
pavelige Breve eller andre Documenter, vedrorende de norske Bistoper
og Hovdinger, findes mindste Tegn til at en saadan Voldsgjerning har
fundet Sted cfterat Forliget engang var kommet istand, medens derimod
Ulf Saresson siden synes at have siaaet sig fra de Misfornojedes Parti,
’og man dog heller itte kan ansre Beretningen reent ud for opdigtet, bliver det
temmelig vist, at den sigter til Urolighederne i 1333, og at Hensigten
med Viskop Salomons Tilfangetagelse har vcrret den samme, som med
Biskop Hallvards, nemlig at aftvinge ham et eller andet fast Punkt,
han kunde have at raade for, maastee endog selve Castellet ved Bistops
1) See ouf. NI. S. 889 ff.
2) Isl, Ann. S. 250.
’) Orempler herpaa ere for hyppige ncesten paa hver Side i Annal-Udgaven til
cit jeg her behover at paapege dem. Hvad der her desuden end mere bestyr
ker den Antagelse, at Begivenheden fra 1333 ved SkjsdeslsShed urigtigt
er henfort til 1339, er den Omstændighed, at disse Annaler altid kun angive
Aarstallene med Aarets Søndagsbogstav, og at 1333 og 1339 have det
fcelles Søndagsbogstav O. Hvor let fan nu itte en Notits, betegnet med 6,
og- bestemt at indskydes paa det Sted, hvor Begivenhederne i 1333 omtales,
vcere bleven flyttet til 1339?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
