Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
5334. Tvist mellem Biflopen i Stavanger og Abbeden i Ulstein.
releverede stort. Han fandt det for det forste utilborligt, at Biskopen havde
ladet Klosterporten bryde op, paastod derhos, at han som excommuniceret
af Petrus Gervasii var überettiget til at holde Messe, at han med Vold
forholdt Klostret en dette tilhorende Gaard, og at han havde forlokket
En, der forhen havde valgt sig Lejested ved Klostret, til at lade sig
begrave ved Kathedralkirken. Endvidere paastod han, at Biskopen ved
Truster om Fcrngsel havde sogt at strcemme ham fra at forfolge sin
Sag. Biskopen derimod viiste at disse Klager vare ugrundede, og
fremforte Beskyldninger mod Abbeden, hvis Rigtighed denne i Er
kebiskopens og de to andre Biskopers Overvar maatte erkjende, nemlig
at han i fiere Aar havde plejet at sidde i Nattesviir med en fornem ung
Pige, og havde lcrrt hende et Sprog, som ingen andre forstod, foråt
han desto sriere kunde underholde sig med hende; at han havde givet
hende en norsk Oversettelse af Klosterreglerne for at hun kunde vide,
hvilke Straffe der tilkom Munkene for sine Forseelser; at han lod hen
des Jorder besaa med Klostrets Scrdekorn, at han tillod sin Syster at
synge i Choret med Munkene; at han havde Ord paa sig for en ung
Piges Mord; at han havde mishandlet sine Munke, tyranniseret dem med
umenneskelig Strenghed, og «åbenbaret hvad et Par af dem i Skrifte
maalet havde betroet ham m. m., at han havde bortodslet Klosterets
Gods tildeels i Drikkelag med Krigsfolk, ved hvis Hjelp han endog,
cfterat Biskopen havde taget Klostret i sin Varetogt, havde plyndret flere
af Klostrets Gaarde, o. s. v. Alt dette bevcrgede Erkebiskopen til at
afvise hans Appell og bekrccfte Biskopens Tom. Men Abbeden indgav
nu d. 20de Sept. paa Kongsgaarden i Nidaroos, hvor Bistoperne til
ligemed Drottseten, Fehirden og Lagmanden just vare forsamlede til Doms,
og Biskopen synes at have haft sit Tilhold, en Appell til selve Paven,
uden dog at meddele Afskrift deraf, og Viskopen satte ham derfor en
Frist af 30 Dage til, efter Hjemkomsten at indfinde sig hos ham for at
hente den sedvanlige Folgeskrivelse. Men det sees af de, senere Skrift
verlinger, at Abbeden udeblev, og at Biskopen derfor erklcrrede Appellen
ugyldig, paalceggende ham evig Taushed, hvorimod Abbeden reiste til
Bergen og indgav der fra Munkeliv Kloster en ny Appell til Paven,
saaat Biskopen sidenefter i December saa sig nodt til at indsende et Indlceg
fra sin Side ’). Uagtet Retten unegteligt var paa hans Side, lykkedes
det ham dog ikke at faa Abbeden straffet, idetmindste ikke saaledes som
han onstede, og Sagen, eller maastee rettere Sagerne og Tvistemaalet
mellem ham og Abbeden, synes at have draget sig ud i mange Aar, og
tilsidst endog at have endt paa en for ham ingenlunde tilfredsstillende
’) See alle de hertil hsrende Skrivelser, i vipl. N. IV. 212, 213, 214, 215.
Munch« Historie. Anden Hovedafdeling. /. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
