Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
1335. Kong Magnus’s (zharakter.
regne saa meget paa, hvad et Hængehoved som St. Birgitte, for hvem rime
ligviis enhver nok saa uskyldig Lystighed var en Forargelse, kunde finde paa at
klage over ved et lystigt Hof, iscer da Kongen selv, som det heder, stundom
stal have drevet Spvg med hendes foregivne Aabenbarelser. Hun havde
desuden paa den Tid, da hun i sine saakaldte Aabenbarelser ogsaa lod
den hellige Jomfru fremsette disse Bebrejdelser, allerede i mange Aar
vceret borte fra Hjemmet, og kunde saaledes ikke af egen Erfaring, men
tildeels kun af lose Rygter, kjende noget til disse Ting, ligesom det da
ogsaa tydeligt nok viser sig, at hun i et og andet tager Fejl >). Og dog
lader det ncrsten til, at det alene er herfra, hvor Forfatterne af hine
fsr omtalte svenske Beretninger have hentet Hoveddragene af deres morke
Skildring, hvoraf saaledes det torde vcere ugrundet. Og saa meget er
vist, at selv for en langt dygtigere og kraftigere Konge end Magnus
vilde det vel have vceret en Umulighed at regjere med Kraft og Fasthed
ligeoverfor et Aristokrati, der var saa selvraadigt og havde tiltaget sig
saadanne Friheder, som det svenske paa hans Tid, og som det norske
havde altfor megen Lyst til at efterligne. Og dobbelt vanskeligt var det
tillige at vcere Unionskonge over tvende Riger uden mindste Sammen
hold, og som, fslende Ulemperne ved denne saagodtsom nsdtvungne
Forening, under den totale Mangel paa Statsklogffab til at fjerne dem,
alene strcebede efter, paa bedste Maade at komme fra hinanden igjen. At
Magnus virkelig havde god Vilje, ja endog, trods alle Vanskeligheder,
virkelig udrettede noget, navnlig i at forbedre den svenske Lovgivning,
ville vi i det Fslgende erfare ; at han idetmindste en Tidlang stod i stor
Anseelse blandt fremmede Magter, og var scrrdeles vel anstrevet hos Paverne,
er ligeledes vist 2). Sandheden turde vel derfor vcere denne, at Magnus med
alle sine Fejl snarere maa regnes til de gode end til de flette Regenter,
og at det kun er en Gjenlyd af det ham fjendske Aristokraties Fordsm
melsesdom, der endnu efter mere end et Aarhundredes Forlob hsres hos
de Forfattere, hos hvilke den staansellvse Skildring allerfsrst er fremsat.
’) Birgitta forlod Sverige 1344 og kom ej mere, tilbage; de saakaldte Aaben
barelser antages at vcere fra Aarene 1360—67. Ogsaa her tales der om, at
Kongen var ercommuniceret, men trodsede Crcommunicationen; noget saadant
har hun vel hsrt i Rom, hvor hun levede, men nu var Sagen, som det vil
fees, den, at Kongen alene var truet med Ercommunication, der ej iverksattes,
og at Aarsagen til Trusten alene var Mangel paa Evne til at tilbagebetale
Pavestolen et Pengelaan, ikke Mangel Paa Religiositet eller Forbrydelse
mod Kirken. Men dette have de senere Eftersnakkere uden at kjende Forhol
dene siethen antaget.
’) Herpaa ville vi i det Fglgcnde see flere Beviis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
