Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Magnus Gritsftn.
til at tro, at om end vigtigere Begivenheder end selve Kroningen i dette
Aar havde fundet Sted i Norge, vilde de dog ikke have vcrret berorte.
Den lubeckste Chronist Detmar, der saa omstændeligt omtaler Kroningen
i Sverige, nccvner vel intet om nogen Kroning i Norge, men underss
qer man Sagen nojerc, vil man finde, at den svenske Kronings Omtale
hos ham egentlig kun hidrorer derfra, at de ovenncrvntc lubeckste Gesand
ter vare tilstede under Kroningshsjtidelighedernr og saalrdes ved Tilbage
komsten have givet omstcendeligc Beretninger derom, ej at tale om, at de
res Sendelse selv og Resultaterne deraf vare for vigtige til at kunne
forbigaaes, medens de heller ikke kunde omtales, uden at man nccvnte
noget om Kronings, saa meget mere som de Indrømmelser, der da
tilstodes Lubeckerne, netop tilstodes dem i Anledning af denne. For hele
Aaret 1337 meddeler han derimod ingen Tildragelse fra Norge eller
Sverige ’). At de til vor Tid opbevarede Brevskaber intet indeholde
om Kroningen, beviser hverken fra eller til, thi heller ikke om Kong
Haakon Magnussons Kroning forekommer der nogen såregen Meddelelse,
uden for saa vidt denne Konge sedvanligviis af Undersaatterne kaldtes
„den kronede". Muligheden af, at en Kroning fandt Sted i Oslo 1337
i" August Maaned, er saaledes altid tilstede, og der gives derhos flere
Omstændigheder, der endog tale for Sandsynligheden. For det forste er det
jo, som sagt, rimeligst, at Kongen snarest muligt efter sin Kroning i
Sverige og’saa onstede at lade sig krone i Norge. For det andet er det
bekjendt, at Kongerne ved flige store Fester, som en Kroningsfest, gjerne
plejede at ophsje flere anseede Mcrnd til Ridderverdigheden. Nu er det
ikke sandsynligt, at Kongen har meddeelt nogen saadan Verdighed, forend
han selv var bleven dubbet ti! Ridder af sin Svoger ved Kroningen i
Stockholm, thi hvorvel Ridderverdighedens Meddelelse, fornemmelig i
Norge, ikle som i det ovrige Europa var betinget deraf, at Meddeleren
selv havde den, men egentlig kun var et af Kongedømmets Prcrrogati
ver, og derfor heller ikke kunde stee ved andre end Kongerne, saa er det
dog paa den anden Side tydeligt, at Magnus neppe vilde have anseet
det nodvendigt at lade sig dubbe til Ridder, hvis han ikke i dette Stykke
havde hyldet de udenfor Norden herskende Synsmaaver, nemlig at han
alene derved erhvervede den Ret til at meddele Verdigheden til andre, som
han siden ved Kroningen selv skulde udove. Men nu sinde vi, at et Par
anseede Nordmand, der ikke tidligere vare Riddere, netop ere blevne op
højede til denne Verdighed for Juletider 1337! det kan ogsaa alene have
vcrret ved Hovdingemodet i August Maaned. Disse Mcrnd vare lon
Hafthorsson, og hvad der er merkeligere, endog Ulf Saresson, der nu,
’) Deimtn, S. 212.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
