Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
1337-38, Ulf Saresstn og Biskop Hallvard.
hed, idet nemlig den Dom og Ponitents, som Biskopen ifolge Forliget
omsider paalagde ham, var saa overdrevent streng, at Ulf erklcrrede sig ude
af Stand til at kunne holde den. Saavidt det kan sees, erklarede nem
lig Biskopen, at det for Ulf gunstigere Forliig, som han havde indgaaet,
skulde vcrre magteslost, fordi han dertil havde vcrret tvungen, men at
det derimod skulde have sit Forblivende ved det, der var afstuttet under
Grkebistoprns Megling, hvorved han saaledes tilpligtedes at give Hamars
Kirke tolv Mkr. 800 l i Skades-Erstatning, medens Biskopen hertil fojede
som Psnitens, at han skulde personligt begive sig til Paven for af ham
at lade sig absolvere, og at alt dette skulde vcrre gjort inden eet Aars
Forlob. Mismodig herover skrev Hr. Ulf til Viskop Haakon, klagede
sin Nod for ham, bad ham at tilskrive Biskop Hallvard for at faa denne
til at vcrre mere rimelig, og anmodede ham om en i Form af aabent
Brev udstedt Erklæring om, hvad han havde lovet og besvoret, da han
fik Absolution udenfor Indgangen til Hallvardskirken i Oslo. Biskopen
ssgte i en Svarskrivelse af 20de Decbr. at troste ham saa godt han
kunde, erklærede uforbeholdent at kunne erindre, at han alene svoor at
overholde Biskopens Dom i Alt hvad der var ham muligt, og dulgte
heller ikke, at han fandt det vel stift for Ulf at skulle kjobe Jordegods
til Kirken paa samme Tid, som han i Hast skulde berede sig til Pilegrims
reiser, vg endda stande alle dem til Rette, der nu efter hans Hjemkomst
havde lovligt Segsmaal mod ham. Men han kunde heller ikke paa den
anden Side negte, at Vistop Hallvards Dom i de fleste Stykker var
lovmedholdig, og han bad Ulf indstændigt ej at unddrage sig fra at
efterkomme, hvad der maatte paalcrgges ham i Bsnnehold, Gudstjeneste,
Faster, Offere o. s. v. ; hvad Curien angaar, da havde den aldrig vceret
unaadig mod dem, der anholdt om dens Naade, og herom maatte han
raadfsre sig med Kongen, Erkebiskopen og andre gode Venner. Biskop
Haakon strev dog ogsaa samme Dag til sin Collega paa Hamar, foreholdt
ham den overdrevne Haardhed i de anfsrte Artikler, og bad ham ind
stcendigt at lempe sig saaledes, som det kunde vcrre belejligt for vegge
Parter, havende Guds egen Barmhjertighed for Oje Det lader til,
at Biskop Hallvard virkelig har taget sin Embedsbroders velmeente Raad
til Eftertanke og viist sig noget fojeligrre mod Ulf, da det allerede for
Paaske ’1338 var kommet til endeligt Forliig mellem dem, som det neden
for vil sees, og Ulf maa saaledes idetmindste have vcrret fritaget for at
drage til Avignon. Men imidlertid havde dog Sagen iet Fjerdings
aarstid staaet hen og sikkert givet Anledning til megen Tale og megen
Misstemning.
’) Begge Breve ste Samll. V. 106—109.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
