- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
228

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228 Magnus Griksstn.
hvor de vilde, at indfinde sig hos Kongen, underhandle og dagthinge
med ham, og frit begive sig bort.
Vi ste her, at Kongen og de forbundne Herrer underhandle med
hinanden ganske som de vare sideordnede, ikke som en Konge maatte tcrn
kes at forhandle med Undersaatter : et Tegn paa, at han har fslt sig
meget afmcegtig og tildeels ydmyget. Strar efter dette Stilstandsmode
lod saavel han, som Herrerne iftlge Dagthingningens Artikel 2, An
modning udgaa til de evrige anseede Mcend i Norge om at indfinde sig
til de bestemte Underhandlinger i Baagahuus. Allerede den 15de Marts
fik Biskop Haakon i Bergen Brev derom baade fra Kongen og Hr. Ivar.
Kongen strev, at han havde gjort dette til Almuens Nytte og Gavn;
han haabede derfor, at Biskopen ikke vilde unddrage sig fra at mode,
men uden nogen’ Hinder indfinde sig, saa sandt han vilde gjsre noget
for hans og Rigets Skyld. Ogsaa Hr. Ivar bad og raadede ham, at
han endelig maatte komme >). Det faldt af sig selv, at ogsaa Erkebi
skopen indkaldtes, samt formodentlig ogsaa de, svrige Viskoper, saavelsom
Hr. Erling og andre "). Bjarne Grlingsssn drog allerede den ste Marts
til Kongen, der paa denne Tid maastee var i Stockholm, i alle Fald i
Sverige"); Bjarnes Hensigt var sikkert at benytte sin Indflydelse til at
styrke Kongen i hans gode og fredelige Hensigter og hindre ham fra
at begaa Uforsigtigheder. Ogsaa han bad Biskop Haakon i sine Breve
paa det indstændigste om at komme. . Visiopen svarede ham i et Brev
af 11te April, „at han gjerne vilde vcere der, hvor han kunde stifte
nogen Nytte, Bjarne til Behag og Norges Rige til Heder og Wre,
hvorom han ncermere skulde give mundtlig Besked, naar de fandt hinan
den" Dette Svar var egentlig noget undvigende, og det lader til,
hvad ogsaa det, som senere skete, bekrcefter, at Biskopen ikke har ventet
sig saa scerdeles store Resultater af Underhandlingerne, og derfor helst
ikke vilde have noget med dem at gjsre, medens han dog for det fsrste
ikke vilde give noget bestemt Afstag, iscer da det er umiskendeligt, at
man netop har ventet sig meget af Biskop Haakons Ncervcerelst paa det
forestaaende Msde, da han stod sig saa scerdeles godt baade med Kon-
gen og med de fornemste misfornojede Herrer.
Men imidlertid, og som det synes kort efter Medet i Skara, var
l) Biskop Haakons Brev til Hr. Erling, Samll. V. 136.
2) Dette figes udtrykkelig i nysomtalte Brev, desuden see vi siden, at Erkebi-
skopen virkelig drog afsted.
’) Bjarnes Reise til Kongen omtales i B, Haakons Brev af Ilte April, Samll.
V. 137. Den 9de April idetmindste var Kongen t Stockholm, vipl. Bv. 3417.
2) Samll. V. 137. 138.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free