Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1339. Høvdingerne raadflaa i Tunsberg. 237
der her blev „samtalet", siges ikke. Med Sikkerhed tor man dog antage, at
det var Ivar Agmundsson, der nn tildeels havde hjemme i Tunsberg,
og begge Hafthorssonnerne. Ligeledes synes flere Herrer fra Vestlan
det at have varet der, og rimeligviis maa man vel antage, at de fleste af
dem, der efter Opfordringen skulde have varet ved Modet paa Baaga
huus, nu ssgte ind til Tunsberg, hvor vel forskjellige Moder og Over
lag have varet holdt lige fra September til hen i November, idet nogle
af Herrerne forblev der den hele Tid, andre for eller senere reiste hjem,
atter andre, der Horte hjemme paa Ostlandet, siden kom til. Vi have
seet at Biskop Haakon undskyldte sig fra at komme, uagtet Erling havde
opfordret ham dertil; vel paaskod han fornemmelig sin’ Frygt for Vin
terens Narmelse og sin svage Helbred, men af’nogle Mringer, ban
siden lod falde i et. Brev til Bjarne Erlingsson, faar man dog’ ogsaa et
Indtryk af, at han frygtede for ej at vare ganske velkommen hos alle.’
„vi vidste ikke", siger han, „hvorledes nogle vilde have optaget det, om
vi med utidig Nysgjerrighed var komne did, hvor vi ej var kaldede".
Dette leder til den Antagelse, at de ivrigste blandt Herrerne maastee
have haft ham noget mistankt som Kongen altfor meget hengiven, og
at der blandt de Forsamlede maa have varet en saregen intimere
Kreds, hvorfra de andre stundom udeluktes, og hvor de vigtigste Sager
egentlig aftaltes. Om Erkebiskopen var tilstede, kan, som’sagt, ikke
erfares, men det er ej usandsynligt. Hvad der forhandledes, vides heller ikke,
men man kan visselig gjette, hvad Hovedemnerne have varet, og hvilken
Stemning der herskede. I det samme kort for Juul skrevne Brev til
Bjarne Erlingsson, hvori de nysnavnte Mringer forekom, siger Visto
pen ogsaa.- „vi erfarede siden af en falles Ven af Eder og os, at I er
bekymret over de Ting, der angaa Eder.’ vi bede Eder ’tage Gud til
Hjelp og at stole paa ham med Taalmodighed; arbeider siden med Ud
holdenhed og Forstand, men ej med nogenflags Forhastelse eller andet,
som M sommer sig, om der end skulde findes dem, der raadede Eder ander
ledes; men vi haabe med Guds Hjelp, at I vil handle efter vortßaad,
thl Gud kan endnu lade alt faa det bedste Udfald, naar al Fortrostning
og Hengivenhed legges til hans Magt ’)". Altsaa seer man, at Bjarne
:kke engang til Biskop Haakon har villet betro skriftligt alt hvad der laa
ham paa Hjertet. Det maa ansees som temmelig vist, at Herrerne have
antaget en meget truende Holdning, og navnlig maa man vel antage, at
pen allerede orn Sommeren (det vil sige i September) var kommen til Tuns
berg, saaledes seer man. at Raadflagningerne allerede da vare begyndte hvil
ket og ligger i Sagens Natur,
l) See det nysomtalte Brev af 19de Januar, Samll. V. 145.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
