Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Z42 Magnus CrikSssn.
sit faste Scede i Skaane, om det paa nogen Maade havde gaaet an; men
da han derved vilde have vcrret for langt afvejen fra de vigtigste Tele af
begge sine Riger, og saaledes givet altfor grundet Anledning til Klage,
valgte han vel Vardverg som nogenlunde rimeligere, uagtet heller ikke
Nordre-Halland egentlig horte til Riget, men var et oprindeligt dansk
Landstab, som han havde arvet efter sin Fader. Man kan derfor virre
temmelig vis paa, at denne Foranstaltning hverken har smagt Nordman
dene eller de Svenske synderligt vel, og at de alene have fundet sig deri,
fordi de ikke godt kunde forebygge det. Men til de Klager, som derover
fra Tid til anden maatte reise sig, kunde Kongen ialfald nu svare, at han ikke
lcenger begunstigede det ene Land paa det andets Bekostning ved at opholde sig
mere i hiint, end i dette ; og det er maastee endog ikke umuligt, at han
helst har onstet at holde sig lidt borte fra dem begge, for ikke altfor meget
personligt at berores af de polttiske Storme, som der maatte forefalde.
Under sit Ophold i Stockholm forst i Mai 1340 var Kon
gen omgiven af sit Raad, og det synes iscrr at have vcrret Besæt
telsen af Linkopings Bistopsstol, den bedste i Landet, der var Gjen
stand for Rådslagningerne ’). Men ikke lcrnge efter finde vi ham
med Naadet i Helsingborg, hvor Erkebiskopen med flere Prcrlater, Rid
dere og Borgere den 28de Juni hojtidcligt fornyede den tidligere Hyl
ding, lovende Kongen, Dronningen og deres Son Junker Erik, samt de
Born, de herefter kunde faa, Trostab og Lydighed, og hvor Kongen til
Gjengjeld bekrcrftcde Indbyggernes Privilegier, samt Dagen efter udtryk
keligt’ lovede med Raad og Daad og Penge at staa Erkebiskop Peter, hans
Kirke, Capitel og Efterfolgere bi, dersom de ifolge denne fornyede Hylding
paadrog sig Übehageligheder -). Aarsagen til, atKongen og hans Raad fandt
denne Aet nodvendig, var neppe alene den Omstcendighed, at Kongen nu forst
kunde siges at vcere kommen i rolig Besiddelse af Landskabet, men ogsaa,
og vist iscrr dette, at Danmark efter det lange Mellemrige under Tydste
veldet nu atter havde faaet en Konge, hvis Hovedopgave det maatte
vcrre at gjenerhverve og samle Rigets adsplittede Dele, saa at det altsaa
gjaldt for Magnus ved en hojtidelig Net at sittre sig sin nyserhvervede
Ret til Landskabet, inden den nye danske Konge kunde frcmsette Fordrin
ger derpaa. Denne Konge var Valdemar, Kong Christopher Erikssons
yngre Son; den eldre, Otto, sad endnu fangen efter Slaget paa Tappe-
Hede, og om ham kunde der saaledes ikke godt vcere Sporgsmaal, thi
det danske Folk suttede alt lcrnge af Utaalmodighed efter at befries fra
Tydsternes Herredomme, og skulde man vente, indtil Otto kom paa fri
i) vip! Bv. 3485. jfr. 3486.
») vipl. Bv. 3499-3501.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
