Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1332—1340. Tydfierne i Norge. 255
alle deres virksomme Medlemmer, var altfor snue og statskloge til, at de
ej af alle Krcefter skulde have arbeidet for en Sag, som laa saa «åben
bart i deres Interesse.
32. Forholdet til de tydste Stader og deres Kjsbmomd, iscer i Bergen
Voldsomheder i denne By.
Forholdet mellem Stcrderne og de tvende Riger havde siden Kon
gens Myndighedserklcrring vcrret det samme som hidtil, nemlig i det
Hele taget spendt, idet Stcrderne uafladeligt ftgte at overskride deres Fri
heder og Rettigheder til det Merste, medens Regjeringerne ssgte at hin
dre alle Overgreb og holde de fremmede Kjobmcend inden de tilbørlige
Skranker. Deraf bestandige Rivninger og Trette-Emner. Endog naar
Forstaaelsen syntes at vcere den venskabeligste, var man sig dog paa begge
Tider ligefuldt bevidst, at det ej var oprigtigt meent! Tydskerne vidste
meget vel, at man kun taalte dem og holdt Fred med dem, fordi de
havde vidst at gjsre sig uundværlige, og at man med Glirde vilde gribe
enhver Lejlighed til at saa dem bort, medens Landets egne Borgere saa
vel i Sverige som iscer i Norge fslte sig saa meget mere besvcrrede af
Handels-Aaget, som Tydskerne ved alle Lejligheder lod dem fole sin Over
legenhed og opirrede dem ved det Måleligste Overmod. Det er alle
rede ncevnt, hvorledes der i Formynderregjeringens sidste Aar skete flere
Skridt for at hindre deres Overgreb. Anordningen af 9de August 1331
(s. o. S. 128) om Uolendingernes Handel i Bergen, saavelsom de tid
ligere af 3die September 1329 om Viinudsalg i Bergen og af 12te
Decbr. om Forfalskningen af de udenlandske Varer, der bragtes did (S.
125), var ncrrmest rettet mod Tydskerne, som fornemmelig handlede med
de her ncevnte Varer ’). Man havde ved den fyrste fremdeles ssgt at
indstrcenke Vintersidderiet og den dermed forbundne Landprang, og uag
tet det var stret med saadan Lempe, at man udtrykkeligt undtog dem,
der havde norske Koner, og ligeledes tillod de Kjsbmcend, der endog kom
») At Tydfferne iscer bragte Viin, siges udtrykkeligt af Kong Sverre, s. o. Hl.
S. 201. 202; sijont dog ogsaa Viin nu indfortes af Engelske og Flcrminger,
see f. Er. B. Haakons Brev lil Viskop lon i Skaalholt af 14de Juni 1338
(Samll, V. 121): „her var ikke at faa Viin ... fra Flandern eller Eng
land kom ikke saam eget som et Kar af rod. hvid eller sod Viin (altfta fransk
og middelhav!? Viin). kun noget fra Tydssland. nemlig Rhinffviin, og dog
ikke godt". Derimod i Brevet af 4de Novbr. 1340 til Biskop Salomon af
Oslo: „her er ligesaa stor Vilnmangel som hos Eder. og vore Brodre ere
aldeles viinlsse. paa det ncer at vi skaffede dem en Pibe Hviid Rhinssviin,
der var skammeligt dyr; ncesten alle blev narrede derved, at man hver Dag
ventede Bedring, men Tydsterne tappede og brak imidlertid hvad der var for
haanden, dog mestendeels noget, man neppe lunde give Navn af Vlin".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
