Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Magnus Eriksstn.
vceret opbevarede, vilde vi upaatvivleligt have flere saadanne Beviser paa
den Ugunst, hvormed de crtstore Hsvdinger betragtede stige Giftermaal.
Noget bedre vilde de vel have optaget tydske AdelsWwnd, men af saa
danne kom der neppe mange til Norge de fleste Tydsiere, der ialfald
gjestede Bergen, var sikkert kun Handelsmand, og den nysncrvnte Tidemann
Lubeck var sandsynligviis endog kun en Slcrgtning af den Tidemann Lubeck,
der nogle og 40 Aar tidligere ncrvnes blandt de tydske Vintersiddere i
Bergen, som der var blevne bannsatte, fordi de ej vilde betale Tiende.
Paa den anden Side vovede vel heller ikke Hsvdingerne ganske at bryde
med Tydskerne for ikke at tabe den store Fortjeneste, de havde af dem ;
thi ej alene lejede de til dem deres Huusrum og Brygger, men afsatte
sikkert ogsaa fornemmelig til dem alle de Naturproducter, som de mod
tog i Landskyld eller avlede paa sine egne Gaarde og ej behsvede til sit
og sine Folks Underhold. Den storste Uvilje mod de tydske Handels
mand maatte naturligviis findes hos de Nordmcend, der selv drev Han
del og fandt sig hindrede og trcengte afvejen ved dem; men nu, da de
Fornemmere allerede lcrngere havde ophsrt at drive Handel, som i gamle
Dage, kunde egentlig ikke dette Slags Skinsyge opstaa hos dem: det
er endog at formode, at de i allehaande mindre Conflicter, hvor det
nogenledes gik an, beskyttede Tydskerne og sogte at forebygge, at man
drev dem til det yderste .’ deraf vel og for en stor Deel den Vaklen og Übe
stemthed, som man sporer i Negjeringens Fremgangsmaade. Hvad de
mest havde at udsette paa Tydsierne, var sandsynligviis deres personlige
Uelstvcrrdighed og ryggeslose Vandel, thi derom ere alle Vidnesbyrd enige,
at Tydskerne i al den Tid, de havde noget at sige i Norge, opfsrte sig med
en utaalelig Brutalitet og forargede ved sine Udsvævelser -).
Saaledes stod Sagerne, da Kong Magnus erklæredes myndig i 1332.
Dek er allerede ncrvnt, at der da indfandt sig Sendebud hos ham fra
Lubeck, Rostock, Stralsund og Greifswalde for at anholde om Bekræf
telse paa eller snarere Udvidelse af de tydske Kjobmcends Friheder i Ver
gen. Men de modte Vanskeligheder: man var vel, siges der, tilbojelig
til at vise Lubeckerne Naade, og gav dem scrrstilt et skriftlig Svar;
Grete". At Fru Ingeborgs Mand ssulde vane den Peter Haakonsson, der
1356 solgte 36 Mmbool. i Huusstad i Hjorendfjord paa Sondmore (vip!.
N. !!. 333), er vel tvivlsomt.
’) Vi finde senere yen flere, som den anseede Hr. Dietrich Wustenacker, der blev
gift med Margrete Gilifsdatter og spillede en ej übetydelig Rolle.
!) Herom behover man kun at lcrse de eensstemmige Vidnesbyrd lige fra de
forstc Tider til de Contoirsses Undertvingelse, fornemmelig „den norske So".
Af storste Vegt er her de Klagemaal over Tydssernes Voldsomheder i Norge, der
findes indtagne i det Indlceg, Kong Magnus indgav ved Fredscongressen
1343, hvorom nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
