Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
134t. Krig i Danmark. Stcrderne imod Kong Magnus.
til hvilke sidste han endog pantsatte Segebergs Slot, at Grev Henrik,
seende, som det heder, at Krigen vorede op for ham og hans Brodre,
tog sin Tilflugt til sin Frcrnde, Kong Magnus, der ogsaa tog ham i sin
Beskyttelse og sendte Breve til Herrerne saavelsom Lubeck og de ovrige
Stcrder, „at det var ham meget imod, om man tilfojcde Greven og
hans Brodre nogen Overlast" ’).
Misstemningen mellem de forenede Riger og Stcrderne havde imidler
tid ogsaa givet sig Luft i nye voldsomme Optrin mellem Tydskerne og
Nordmandene i Bergen, om hvilke vi dog desverre ikke have nogen
ncermere Underretning. Vi kunne alene slutte af den paafolgende Skrift
verling, at nogle af Tydskerne enten om Hosten 1340 eller Vaaren 1341
have gaaet saa voldsomt frem, at den kongelige Sysselmand maatte
stride alvorligt ind, og at endog Llibecks eget Raad ikke vovede at und
skylde dem. Lubeckerne sendte i den Anledning enten Brev eller Sende
bud til Kong Magnus, da han om Vaaren 1341 opholdt sig i Stock
holm, og synes tillige at have klaget over Toldafgifterne i Norge,
(navnlig Kong Haakons Toldtarif af 1316) formodentlig for at have no
get paa sin Side, der kunde gaa op imod hine Anker. Kongen svarede dem
(10de Mai) temmelig alvorligt, at naar de til forstkommende lonsvake sendte
to gode Mcend af sin By til Bergen, da skulde Hr. Erling og Fehirdcn
paa Kongens Vegne trcrde sammen med dem og see til at bringe et For
liig istand, saavel angaaende hine Voldshandlinger som om Toldafgifterne,
hvorhos Kongen dog udtrykkeligt lod dem vide,’at han baade med Hensyn
til hine Fornærmelser, eller dem der herefter kunde blive ham eller hans
tilsojede, fordrede Ret og Erstatning i lige saa stor Udstrækning, som den
nogensinde var bleven hans Forgcengere paa Norges Trone til Deel, og
vilde nyde sine Toldindtegter og andre Rettigheder ligesaa übeskaarne,
som hine, medens han forovrigt ligesaavel som de vilde opretholde Stcrderne
og dem af dens Borgere, der besogte Bergen, i deres vante Friheder,
Naadesbeviisninger og Privilegier" ’2). Dette alvorlige Sprog synes
at have gjort Lubeckerne noget crngstelige. De efterkom strar Kongens
Opfordring og sendte tvende Mcrnd, Presten Albrecht og Kjobmanden
at det ikke stod i Grevens Magt at aftrcede det, fijsnt han i Virkeligheden
kaldtes dets Herre.
i) Detmar, S. 251. Her berettes og om, hvorledes Grev Johan overdrog Lu
beckerne Segeberg.
-) Samll, V. S. 572. Dette er kun det Uddrag, hvorom der nedenfor ncevneS,
nedskrevet paa en Seddel eller Rolle, som de lubeckste Sendebud medbragte
til Bergen, og som Biskop Haakon da siden har ladet indfyre i Copibogen,
(Barthol. L, l4li) hvorfra den er tagen, Da Kongens Brev er dateret 10de
Mai, maa vel det Sendebud eller Brev, der kom fra Lubeck til ham vare
afsendt fidft i April.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
