Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1342. Kong Magnus i aabenbar Krig mob Swderne. 273
Sammenkomst mrd Raadet i Skeninge ’). Blandt de Sager, som for
handledes her, stal ogsaa Spsrgsmaalet om Rigernes fremtidige Adstil
stillelse hade va-ret, og den Beslutning saaledes’allerforst vcrre tagen, at
Kongens eldste Ssn Erik stulde ndsees til Konge i Sverige, medens
Norge forbeholdtes Haakon. Tog har man intet bestemt Udsagn fra
gamle Tider herom, hvor sandsynligt det end lader, thi naar Kongen i
disse urolige Tider boldt sig saa langt borte fra Krigsskuepladsen og forblev
over en Maaned alene i Ostergotland, saa synes det alene at kunne have vcrret
vigtigere Sager end almindelige Regjerings-Anliggender, som bestjeftigeoe
ham 2). Stwderne havde imidlertid ikke vcrret ledige, men klaget over
den Overlast, de havde lidt af Holsterne, til Keiser Ludvig og hans
Ssn Markgreven af Brandenburg, der ogsaa sendte dem til Hjelp hen
ved 200 bayerske og schwabiske Ryttere under Anforsel af Ridder Frede
rik v. Lochen, der tillige var Kong Valdemars Marsk og nu just opholdt
sig i Rostock, rimeligviis for at samle Tropper. Allerede tidligere, i No
vember 1341, havde Lubeck og Hamburg stuttet et Krigs-Forbund med
hinanden om, at de med stelles Hcer og Udrustning skulde staa Holsterne
imod med vcebnet Haand, og Grev Johan indgik ligeledes den 17de Fe
bruar 1342 et Forbund med Liibeckerne, som det heed, til deres og Kong
Valdemars Beskyttelse ’). Da nu Pintsen kom (19de Mai), og Stilstanden
lsb ud, og Holsterne hsrte, at Ridder Frederik ncermede sig med Hjelpetropper,
skyndte de sig at komme ham i Forkjobet, rykkede mod Lubeck, og herjede
Stadens Gebeet. Men de maatte snart vige for Ridder Frederik, der
med de lubeckste, hamburgske og andre Tropper drog herjende om i det
sydlige Holsten og derpaa satte over til Sjceland for ogsaa her at staa
Kong Valdemar bi mod Holsterne. Grev Henrik stal nu paany have
anraabt Kong Magnus om Hjelp; i alle Fald folte denne sig opfordret
til kraftigt at tage hans Parti, thi han gav Befaling til overalt i sine
Riger at lade Lubecks Vorgere gribe, hvor de fandtes, og deres Gods
optage 4). I Bergen blev dette Hverv overdraget til Bjarne Erlings
’) See Vr. af 13de Febr. 1342, hvorved Vegsjo faar Købstadsrettigheder, vip!.
Bv. 3624,
2) Den forste, som ncevner noget herom, er MesseniuS, Bc«n<ii«, I, 111. p. 10,
og s». 179. Her setter han det vistnok scialedeS i Forbindelse med
Annalernes Udsagn derom, at man kunde tro, at hele (sombinatlonen er hans
Verk, og at han ikke har haft nogen positiv Autoritet for, at noget saadant
skete paa Skenlnge Naadsmode. Imidlertid er Sagen i sig selv saa rimelig
og fortelles paa det ferste Sted saa ligefrem, at man neppe med Rette synes
at kunne betvivle Rigtigheden. Men derimod er det aldeles urigtigt, naar
Snhm (XIII. 63) lader Raadsmedet holdes og Acten siee den 6te Novbr.
’) Lub. Urk. V. 11. 732. 734.
’) See Detmar, paa anferte Sted.
Munchs Hljwic. Anden Hovedafdeling. ~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
