Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Magnus Eriksson.
rende frem og lagde sit indflydelsesrige Ord i Vegtstaalen. Det er ikke
usandsynligt,’at det var denne Sag, som Kongen allerede Aaret forud havde
villet have behandlet ved det paatcrnkte Kirke- og Rigsmode i Kongehelle,
der ikke blev af, formodentlig paa Grund af Krigstilstanden. Nu saa
det fredeligere ud, og derfor var der intet til Hinder for, at et saadant
Mode kunde holdes. ’ Sandsynligviis havde vel ogsaa de fleste Herrer,
som her vare tilstede, allerede vcrret i Helsingborg og deellaget i Freds-
Forhandlingerne, idetmindste dem med Stcederne, der ligesaa meget ved
kom Norge,’ som Sverige. Om forresten ogsaa Prcelaterne, der ligeledes maa
have vceret samlede, just afgav Mode paa Vardberg, og ikke snarere i Oslo, el
ler Kongehelle, indenfor Landets Grcrndser, er vanskeligt at sige, men man
kan med temmelig Sikkerhed slutte fra, hvad der siden fandt Sted for
Sveriges Vedkommende, at de fleste Biflopcr eller deres Fuldmcrgtige,
saavelsom Adbeder og andre Klosterforstandere samt Fuldmægtige for Domca
pitlerne maa have vccret samlede etsteds og under eet afgivet deres Sam
tykke til Foranstaltningen skriftligt ’). De verdslige Herrer var Erling
fornemme Mcend af Riget var komne overens om, at de skulde indgaa Egte
siab til Vedligeholdelse as Fred og Enighed mellem begges Ncermeste og deres
Tilhængere, og til at forebygge de Farer, der vilde opstaa for hele Riget,
dersom der blev Splid mellem dem, havde de begge trolovet sig i Forventning
af Dispensation, Det siges her, at de var bestaltede med hinanden i 4de Grad,
og dette maa naturligviis og forholde sig siledes, da de ellers ej havde be
hovet at soge Dispensation; men dette Slcegtffab kan dog nu Me paavi,cs.
Thi det paaviselige, fra den fcrlles Stamfader Vaard Guthormsson, (neml,g
Baard Skule Jarl Droning Margrete Kong Magnus Kong
Haakon Agnes - Sigurd Hafthorsson, og Vaard - Ingebjorg paa
Thornberg Erling Alfsson Ingebjorg Erlingsdatter Elin Thores
dalter Ingebjorg Erlingsdatter) er endog efter den canonisse Negnemaade
6te og ste Led. Noget ncrrmere kommer man ved Ncelken: Kong Haakon
Haakonsson - Cecilia, gift med Hr. Gregorins Andresson Andres —Gyrid
Erling Vidkunnsfon Ingebjorg; men selv delte giver semte Led i begge Linjer.
Der maa altsaa vcere endnu et tredie ncrrmere, nu übekjendt Slcegtssabs
baand. I Pavebrevet siges Sigurd at hore til Oslos, og Ingebjorg til
Nidaroos Diocese; altsaa regnedes Erlings Hjem da enten for Bjarke eller Giffe.
-) Naar det nemlig i de verdslige Herrers Vrev af 15de August heder: „smile
des som Kong Magnus’s og Norges Riges Prcelaters Breve angaaende denne
Sag nojere forklare og antyde", da betegner dette aabenbart ikke, som Enkelte
have antaaet, at Kong Magnus tidligere skulde have raadfort sig med Prce
laterne, men alene at baade Kongen selv og Prcelaterne omtrent samtidigt
med de verdslige Herrer have udstedt scerssilte Breve om denne Sag, hvilke
maastee, iscrr Kongens, kunne have uceret noget udforligcrc. Aldeles Paa
samme Maade have sikkert de svenske Prcelater og verdslige Herrer tre
Maancder senere i Vardberg udstedt deres Breve vedkommende Eriks
Ophojelse paa Tronen, af hvilke dog kun Prælaternes er os opbevaret.
Dog tor det vel hende, at Prcclaternes Brev er blevet et Par Dage
tidligere udstedt, iscrr huis de norske Prcelater ej famledes i Vardberg, og 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
