Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Z92 Magnus Erikssen.
ning Blanche tro og huld Tjeneste, iscrr da samme Kong Haakon havde
vcrret opfed med dem i Norge, dog med forbeholdt Net for Kong Mag
nus, hans Fader, til at byde, ordne og fastsette med Hensyn til dem,
Undersaatterne og Rigets Anliggender ganske saaledes, som han fandt det
tjenligt for Rigets og Ssnnens Bedste, l.ige indtil Kong Haakon var kommen
til Skjels Aar og Alder. Hellerikke vilde de tillade, at nogen anden blev
tagen til Norges Konge, saa lcrnge Kong Haakon levede og ej samtykkede
deri. Skulde’ det stee, at hans Broder Junker Erik som eldste Ssn,
tvertimod denne sin Faders Anordning, vilde tilrive sig Kongedsmmet over
Norge, medens Kong Haakon eller hans Bern vare i Live, da skulde de
af alle Krcrftcr og al Magt staa ham imod, hvilket de ogsaa haabede, at
Sveriges Hovdingcr vilde love, saaledes at de ikke i mindste Maade vilde
staa Junkes Erik bi, om han forsogte paa noget saadant. Men ligele
des lovede de paa den anden Side, at hvis Kong Haakon vilde trenge sig
ind i Sveriges Nige, medens Junker Erik og hans Vsrn vare i Live,
daskulde de heri ej hjelpe eller begunstige haM. Skulde begge Brsdrene
eller een af dem ville omstsde disse Faderens Indretninger ved Udån
dingers Hjelp og saaledes forsoge et fjendtligt Indbrud i et af Rigerne,
da skuld/begge Riger tilsammen med forenede Krcefter staa ham imod.
Skulde endelig Kong Magnus faa flere Bsrn, da lovede de at staa ethvert
af dem, af hvad Kjon det var, bi til at nyde den Net og Heder, som
samme tilkom efter Rigernes Love og crkjendte Vedtcegter. Alt dette
skulde med Guds Hjelp bringes endnu bedre istand, naar de bedste og for
standigste Mrnd af begge Niger traadte sammen forat raadslaa om, hvad
der kunde vm’e bedst og tjenligst for Kongens Vorn og Rigerne med deres
Indbyggere, saa at der mellem begge disse Brsdre og de Systende, de
herefter maatte faa, samt Rigerne selv kunde herske en varig Fred.
Man kan ikke tvivle paa, at Prælaterne havde udstedt en Skrivelse
af samme Indhold, men den er dcsvcrre tabt, medens derimod de verds
lige Herrers Hyldingsbred endnu er til, forsynet med deres Segl. Til
feldigviis har man for Sveriges Vedkommende netop Prcrlaternes skrift
lige Forbindelse i denne Sag, medens man derimod savner de verdslige
Herrers, og begge disse Actstykker, det norske, udstedt af de verdslige
Herrer, og det svenske, udstedt af Prcelaterne, tjene derfor til at kaste
Lys paa hinanden indbyrdes. De svenske Prælater afgav denne Forbin
delse, som del allerede er nccvnt, ved Fredscongressen paa Vardberg den
48de Novemher ’1343 ’), og i det samme Document, hvorved de sittrede
Kong Magnus og den svenske Krone Besiddelsen af Landene paa denne
Side Sundet. Ta alle Bistoperne og dertil Neprcrsentanter for Nigets
’) vipl. Bv. 3746, jfr. ovenfor Side 287.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
