Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Magnus Eriksftn.
da ogsaa, at Haakon ftrax af Faderen fik Kongenavn, medens Erik deri
mod vedblev som fsr flet og ret at kaldes Junker Erik, da han alene
var udseet til Tronfslger ’). Dette viser end mere, hvor bestemt man
fra begge Sider var paa, at Rigerne snarest muligt skulde adskilles.
Havde man ogsaa for Norge truffet den samme Bestemmelse som for
Sverige, at Kong Magnus skulde fore Regjeringen indtil sin Dod, da
var Adskillelsen bleven henskudt i en fjern Fremtid, thi Magnus var
endnu en ung Mand, kun 28 Aar gammel. Nu derimod var man
saavidt noget kunde lade sig bestemme forud sikker paa, at begge Ri
ger vilde faa hver sin Regjering i 1355, imar Haakon havde fyldt sit
15de Aar, thi da vilde han blive Norges Konge med fuld Myndighed,
medens Magnus alene vilde blive Konge over Sverige og Skaane, med
Erik til Tronfolger. Det kunde ellers ved fsrste Sjekast synes noget
besynderligt, at ikke det modsatte Forhold blev anordnet, saaledes at Erik
ved sin Myndighedsalder skulde blive uafhcrngig Konge i Sverige, og
Faderen vedblive at regjere i Norge med Haakon som udseet Tronfolger,
thi baade vilde man derved have faaet Adskillelsen fremskyndet et Aars
Tid, og Norges Regjeringsform, hvorved alt drejede sig om Kongens
Personlighed, udkrcrvede derhos langt mere en Konge i den kraftigste
Manddoms-Alder, end Sveriges, under hvilken man ret godt, saaledes
som for, kunde hjelpe sig med en Nigsraads-Negjering. Men ikke at tale
om, at Magnus, som Folkunge-Wtling i lige nedstigende Linje paa Mands
siden, derfor ogsaa, naar man endelig skulde velge mellem eet af Rigerne,
maatte betragte sig som mere tilhorende Sverige end Norge, kan man
lettelig forståa, at han iscrr efter de sidste store Erhvervelser fra Dan
mark, som han endnu synes at have omfattet med synderlig Forkjnr
lighed, ej godt kunde lssrive sig fra Sverige. Endelig tsr det vel og
saa hende, at han netop for Eriks Skyld fandt det raadcligst at blive i
Sverige for ved sin personlige Ncrrvcrrelse at sittre ham Tronen lige over
for det overmcrgtige Aristokrati, der allerede noksom havde lagt sin Ure
gerlighed for Dagen, og hvis Regimente under hans egen Mindreaarig
l) Det er allerede noksom paapeget af Styffe, Vidrag o. s. v. S. XX!. Han kal
des saaledes slet og ret Junker Erik i det norske Hyldingsbrev af 1344, saa
velsom efter det saakaldte „Valg" i Dec. s. A., see nedenfor. Net forste hid
til bekjendte Vreu af ham,, hvori han kalder sig Konge, er hans Krigsmanifest
mod Venedict Nlgotsssn af lBde Oct. medens han senere ved Siden
af sin Fader ej bencrvnes saaledes, saa at man vel man antage, at Titelen
har vcrret usurperet. I Prcrlaternes Forsikringsbrev af 18de November l 343
forekommer vel Bencevnelsen „Liicu3 rex" elier Lricus", men alene
for at betegne den Stilling, han senere vilde komme til at indtage. Thi
vist er det, som nys anfsrt, at han Icenge efter denne Tid vedblev at kaldes
somicelluz Lriou«, Junker Crik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
