Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Magnus Eriksftn.
for det fsrste maatte blive i Norge som Biskop alene af Navn, uden
noget Scede ’). Paa denne Tid synes det, som om de Indvandringer
og Angreb af Skrcelingerne eller de Indfsdte, der omsider skulde tilintet
gøre den lille christne Colonie allerede tog sin Begyndelse. 2)e kom
vesten- eller nordvestenfra og hjemssgte saaledes forst den saakaldte Vester
bygd, der laa inde i Vaffinsbugten, langt adstilt fra Hoved- eller Oster-
Bygden i den sydligste Deel af Landet. Disse deres Angreb var maa
stee Aarsag i, hvad en enkelt Beretning for Aaret 1342 meddeler, nem
lig „at Grsnlands Indbyggere (her kan naturligviis kun Vesterbygdens
Befolkning menes) faldt frivilligt fra Christendommen og begav sig til
andre Egne af Amerika ; hvormed det vel ogsaa staar i Forbindelse,
hvad der fortcelles i de islandske Annaler, at i 1347 kom et Skib fra
Grsnland med 18 Mand ombord, der var bestemt til Markland eller
Nova Scotia, ind til Straumfjorden paa Island, efter at have mistet
sit Anker i Havet "). Aarsagen til hiin ssrgelige Tildragelse kan neppe
have vceret nogen anden end den fuldkomne Hjelpelsshed og Fortvivlelse,
hvori Vesterbygdens faa Indbyggere befandt sig. Man seer forresten
deraf, at Sejladsen fra Grsnland til Amerikas Ostkyst endnu ikke ganske
kan vcere oplMt. Lagmanden paa Grsnland, der ogsaa synes at have
fungeret som etslags Befalingsmand, sendte omsider Folk til Vesterbygden
for at fordrive Skrcelingerne, men da de kom did, fandt de, siges der,
ikke et levende Menneske, christent eller hedensk ; der var endnu noget vildt
Kvceg og Sauder, hvoraf de tog og slagtede endeel, saavel til sin Underhold
ning som for at lade Skibene dermed til Hjemreisen ; de bragte paa den
Maade hjem saa meget, som Skibene kunde rumme. En af dem, der
fulgte med paa dette Tog, var Presten Ivar BaardssM, der selv var
fsd paa Grsnland og i mange Aar bestyrede Vistopsgaarden i Garde ;
han har efterladt en vel meget kort, men saare merkverdig Beskrivelse
over Grsnland, og omtaler udtrykkeligt sin Deeltagelse i Toget, sigende,
at han selv havde seet, hvorledes Vesterbygden formedelst Skrcelingerne
var ganske folketom, fijsnt der endnu fandtes forvildede Heste, Kser,
’) See isl. Annaler S. 260, GrM. hlst. Mindesm. 111. 14; at Arne dsde ved
1349 synes at kunne sluttes deraf, at der ved 1368 l Annalerne 55.318) siges,
at Grsnland havde vceret uden Biskop i 19 Aar. Jfr. Gr«ml. hist. Mindesm.
111. S. 30.
’) Grenl. hist. Mindesm. 111. S. 459. Notitsen, der sees at vcere hentet fra
Annalhaandstrifter, som nu ere tabte, har aldeles Trovcerdighedens Prceg.
At her kun kan vcrre Tale om Vesterbygden, sees deels af Ivar Baardssons
Meddelelser om dem, deels ogsaa siethen af den Omstændighed, at Merbyg
den vedblev endnu at vcere befolket i 150 Aar.
s) Isl. Annaler S. 2?2. Gr. h. M, 111. S. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
