Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
1332—1334. Om Orkneernes Jarler.
i Orkns og tilstede i Bergen ’). Kun larle-Mtterne selv blev mere og
mere fremmede for Norge, idet nemlig larleverdigheden fremdeles ved
Arv gjennem kvindelige Led kom i skotske Wtters Hcender. Magnus,
den sidste Jarl af.Huset Angus, som vi oftere have bcrsrt, dode i Tids
rummet mellem 1320 og 1329, efterladende sin Enke, Grevinde Ka
tharina, der allerede ovenfor (S. 133) er omtalt, og ingen Ssnner,
som det synes, siden larledsmmerne Orkns og Katanes gik i Arv til
hans Datterssn Malise af Stratherne, en Ssn af Malise, den eldre
Jarl af Stratherne, der tilligemed saa mange andre skotske Hsvdinger
faldt i Slaget ved Halidonhill den 19de Juli 1333 mod Kong Edward
af England 2). Malise den Angre forenede tre larledsmmer, Stratherne,
Katanes og Orkns. Men Kong Edward, der nu havde Magten i
Hcrnde, erklcerede ham for at have forbrudt larledsmmet Stratherne,
som han stjenkede til en af sine Momo, Johan af Warenne, Jarl af
Surrey. Malise ssgte, om han med det Gode kunde saa det tilbage,
ved at ncrrme sig Magthaverne, ja gav endog Johan af Warenne en af
sine Dsttre til Ggte ’). Men Fslgen heraf var kun den, at nu ogsaa
Kong David, Robert Bruces Ssn, erklcrrede Stratherne hjemfaldet til
’) See Mttv. B. S. 50. 108. 111. 138. 155. Sighvat Kolbelnsson nccvnes
her allerforst i 1309 (S. 111) uden noget Tillag blandt andre Beboere af
Bergen, ligeledes i 1321 (S. 138); i 1325 derimod kaldes han Lagmand i
Orkns (S. 108, 155); han og hans Broder Olaf Langs Svigerson Sorkve
havde i dette Aar forst en Tvist med Munkelivs Kloster om en Deel af
Gaarden Thveit i Odde Sogn i Hardanger, men efterat den var venskabeligt
bilagt (S. 156), testamenterede Sighvat Klostret 6 Mmb. i Lydin i Sogn og 1
i Sauraas Paa Aasene (S. 108); sidst navnes han i 1330 som Vidne til en
Gave af Jordegods (S. 50). Broderen Olaf Lang navnes som bosat i
Bergen 1315 (vip!. «. I. 146). Sigurd Sighvatsson, Lagmand i Orkno
navnes som en af Vidnerne til hiint foromtalte Salg, som Hr. Erling Vid
kunnsson i 1337 og 1338 lod foranstalte af sine hardangersie Ejendomme
lMlb. S. 65, jfr. S. 216).
2) Ut Katharina da var Enke, er umiskjendeligt afMaaden, hvorpaa hun frem
træder. At hun havde vceret gift med Magnus Jarl, sees af Bartholiniana
L. S. 134, jfr. Suhm XII. S. 36, uagtet det vistnok ved forste Ojekast
paa Brevet No. 169 i vip!. N. 11. skulde synes, som om hun var lon Jarls
Enke. Men forovrigt kan det lkke negtes, at da Katharina i dette Brev om
taler lon Jarl uden at kalde ham sin Fader, men derimod heller som den,
fra hvem „hendes Herre, d. e. Magnus Jarl, umiddelbart arvede sine Be
siddelser, synes det virkelig, som om det orkneiste Wtte-Diploms Udsagn, (see ovf.
IV. 2. S. 345. Not.), at lon var Magnus’s, ej Katharinas, Fader, dog er
rigtigt, og at saaledes Douglas’s Paastand, at Katharina var lons Datter,
hvilket vi paa hiint Sted gav Fortrinet i Betragtning af de mange utrykte
Kilder, hvortil D. maatte antages at have haft Adgang, maa forkastes. Her
efter bliver da Noten I. o. S. 345 og Slagttavlen at berigtige.
’) See Lord Halles, «f Bc<nl. li. S. 202 sg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
