Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
1332—1342. Bissop Haakon i Bergen.
af Kirken, som han havde forsomt, og som Paven saa strengt haade paalagt
ham i sin Skrivelse af samme Aar. I et Brev til Biskop Salomon i
Oslo, fraAaret 1338, bad han denne om at skaffe ham en gud Ridehest,
som han behsvede for sin Bevægelses Skyld efter den langvarige Syg
dom, han havde haft, og som gjorde ham det vanskeligt at gaa. Denne
Bon opfyldte Salomon strar til hans storste Tilfredshed; i et Brev af
October samme Aar takkede Haakon Salomon paa det hjerteligste for
Hesten, „dette kostelige Stykke, der tjener os som en sand Lcrge;" deri
mod lovede han at sende Salomon de netteste Smaarakker (Smaahunde),
som han for Ojeblittet kunde skaffe .’ for saadant interesserede altsaa Sa
lomon sig. Lidt forhen havde Haakon sendt fire andre slige Hunde til en
Borger i Brugge, ved Navn Egidius Correnbiter, og dermed syv Hval
rostcendcr og et lisbjsrnsstind, vcrrdifulde Gaver paa den Tid Han
stod ogsaa i Brevverling med den pavelige Psnitentiar Peter Abo,
der underrettede ham om vigtige Begivenheder i eller vedkommende Cu
rien, og til hvem han igjen anbefalede en og anden Suftplicant, deels sine
gamle Venner, de oftere omtalte franske Kjobmcrnd Naimund af Lamena
og Peter af Linariis, der om Sommeren 1338 reiste til Curien, og
hvem han havde givet flere Grinder at bessrge; han sendte ham ogsaa ej
übetydelige Forceringer, for at han med desto stsrre Iver skulde fremme
hans Sag, nemlig ti florentinske Gylden, og et Hundrede Skreid Det
sees ogsaa, at Peter Abo’s Forvsn maa have vceret virksom, thi ved
Pavebrev af 3die December 1338 fik Biskop Haakon „paa Grund af den
oprigtige Hengivenhed han ncerede for Paven og den romerske Kirke",
den cmssgte Tilladelse hvad Confession og Absolution angaar; sandsyn
’) Smsts. S. 128, 130.
>) Ved Psnitentiarier forsiaaes, som bekjendt, beflittede Skriftefedre, der hsre de
tilrejsende Pilegrlmes eller andre Vodfcerdlges Confession, og saaledes var der
ogsaa ved hver af de norfie Viskopftole ansat en Ponitentiar (see N. gl. Love
111. S. 288); og dette Embede indehavdcS i sin Tid af Laurentius Kalfsftn,
ferenb han blev Biskop paa Hole (s. o. V. 2. S. 389"). Men ved Curien
varder og er der endnu flere slige Penitentiarier, og efter den nftpsalffe
ChorSbroder Nicolas Sigfastssens Forflag (Nipl. Bve«. Vc>!. IV.) blev der
omkring 1322 ogsaa indsat en for de nordiske Folk eller?,uvin<:<n c!o I)gei3.
I en Fortegnelse over Curiens Embedsmand fra Pave Gregor d. Iltes Ti
der (c. 1370) angives der at vcrre 11 Penltentiarier for de ikke-itallensse
Nationer, nemlig for kVnnci», Occitgng, i?lnn<lil«, Lrit«n
ni», Lnemi«, ?o!cini3, vucil,, ig, hver een; for
’) Saml. V. S. 124. I Brevet siges der, at disse Gaver sendes med Bisko
pens Tjener, ved Navn „Flescha". Om Fissen heder det „unum centenanum
piLcium, yui vulssu Blllei6 «ive stolllisk nppellnntur".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
