Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Magnus Eriksson.
til sit Levnet provede og forstandige Mcend til dette Embede, og saaledes vise
sig Bistoperne underdanige" o. s. v. ’). Af alle disse Forbud see vi da tyde
ligt nok, hvori Brodrenes Misligheder bestod. Formodentlig var netop
Erkebiskop Paal beftjeftiget med paa denne Viis at holde de betlende
Vroore i Tomme, og paa Grund af de Skridt, han i saa Henseende fore
tog, var det vel, at Predikebrodrene i Nidaroos fandt for godt at beklage
sig’for Erkebiskop Peter’i Uppsala og bede ham om Vistand. Peter
havde nemlig tidligere verret Predikebrodrenes Provincialprior for hele
Provinsen Dacia. De underrettede ham nemlig ’2) ved to Vroore, en
Prest og en Novice, som reiste over lemteland, hvor Sysselmanden Ha
rald havde vceret scerdeles venlig imod dem"), at Erkebiskopen i Nidaroos
og hans Capitel havde et ondt Oje til dem og tilfojede dem alle mulige
Krcrnkelser, navnlig med Hensyn til Fjerdedelen af alle Liigferdsindtcrg
ter, stjont Sognekirkerne fik sine Portioner übcstaarne; at han neglede dem
at predike i Byen og paa Landet, eller at hore Skriftemål og forbod
Sognepresterne under Embeds Fortabelse at gjore dem godt eller vise
dem Gjestfrihed, medens han derimod begunstigede Minoriterne og til
stod dem alt, hvad han neglede hine; ja han tillod endog Cistercienserne
at tigge, og gav dem Myndighed til at meddele Communionen, formedelst
i Smug modtagne Gaver. Dette meddeelte de i Haab om, at Erkebiskop
Peter vilde finde paa et Naad. De befandt sig nu i den storste Nod.
Deres Kirke og andre Husebygninger trængte til kostbare Reparationer.
De bad derfor, at han vilde betcrnke deres Convent med milde Gaver og op
fordre Andre dertil, at han vilde naadigst modtage de ncevnte Brodre, der som
Terminarier havde gjennemvandret lemteland, og at han vilde meddele en
af hine Vrodre, Arne, Tilladelse til at predike, hsre Skriftemaal og paa
legge Ponitenser. Der kan ingen Tvivl vcrre om, at de Klagende hos
Erkebiskop Peter opnaaede hvad de onstede, iscer da de antydede, at Erke
’) Norges gl. Love, 111. S, 290. Om dette Brev af Erkebiskop Paal vil der
blive tatt ncrrmere nedenfor; men forelobigt ville vi bemerke, at man maaskee
netop af de her cnlforte Yttringcr mod Bredrene kan slutte sig nogenledes
til dets Udstedelses-Nar, nemlig «3?, strar efter Modtagelsen af hilnt
Pavebrev.
2) Brevet, der mangler Datum, er aftrykt i Langes Klosterhistorie, Iste Udgave
S. 774 og vip!. Bv. No. 3405.
b) Denne Harald siges endog i Brevet at vcere de throndhjemffe Predikeres
~ooi,s.’l!tol’". Han har altsaa vcrret etslags Convers og formodentlig testa
menteret det Meste af hvad han ejede til Klostret for efter sin Dod at be
graves der.
) Termlnarier kaldes de Vrodre, der drog om paa Predikning og Tiggeri inden
et vist dem tildeelt District.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
