Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Magnus Eriksftn.
vation havde fundet Sted, i sidste derimod var det aldeles forbudt de
lovlige Autoriteter at befatte sig med Embedernes Besettelse. Alt dette
skete deels for at svcrtte og indskrænke Grkebistopernes og Biskopernes
Myndighed, paa hvilken Paverne altid var skinsyge, decls ogsaa for at
flasse Curien og dens talrige Hcer af Embeds- og Hofmcend alle de Ge
byrer og andre Fordele, som naturligviis flod deraf, at Beneficierne
bortgaves af Curien selv. Men det er let at stjsnne, til hvilke Mislig
heder dette uheldige System maatte give Anledning. Hvad der i og for
sig var meget sorgeligt, nemlig at nu mangt et uverdigt og siet Sub
ject, der kun ved Bestikkelser til de formaaende Mcrnd ved Curien eller
paa anden Maade havde vidst at scette sig i Gunst , kunde faa en Post,
hvor det netop kom an paa at vise Duelighed og Retskaffenhed, eller
at Uolcrndinger, der ej engang kunde Landets Sprog, trængtes ind,
til Skade for Landets egne Borni dette maatte endog regnes iblandt
de mindre Onder; verre var det, at der blandt den hele underordnede
Geistlighed selv maatte opstaa en for ukjendt, og for Charakteren forder
velig, Higen efter at naa Forfremmelse og Anseelse ved Kryben, Bestik
kelser og andre slette Midler, en Higen, der omsider maatte lede
til hele Standens Demoralisation; samt dertil, at der ofte kunde ind
trcede de forargeligste Forvirringer, ja aabenbare Stridigheder, naar en
saadan af Curien begunstiget Candidat med eet fremstod med sit pavelige
Bestittelsesbrev i Haanden, efterat Biskopen, eller den retmæssige Auto
ritet, maastee forlængst havde besat det samme Embede paa lovlig
Thi ej nok med, at Paverne bortgav bestemte, navngivne Beneficier, der
egentlig stod under Biskopernes Raadighed, naar de blev ledige : overdrog
de endog allerede paa Forhaand begunstigede Candidater Grjpectance derpaa,
forend de var ledige; ja, det gik endog faa vidt, at de i Mcrngdeviis
’) Herom haves flere udtrykkelige Vidnesbyrd deels i Pavebreve, deels i scrrssilte
Optegnelser om de mellem de kolliderende Candidater opstaaede Processer. En
af de merkelige blandt disse er en, som i 1360 forefaldt om Decanatet i Dorpat
hvortil den franske Geistlige Johan Guilbert, om hvilken der i det Folgende
vil blive megen Tale. havde faaet Reservation, men som Biskopen og Eapitlet
paa sedvanlig Maade overdrog til tre Personer efter hinanden: saa lcrnge va
rede Striden. Undertiden hcendte det, naar en Bistopsstol blev ledig, at Ea
pitlet, uvidende om, at Paven havde reserveret sig Vesettelsen, paa lovlig Viis
valgte en ny Biskop, og at denne blev baade indviet og bekrcrftet af Erkebi
skopen, men at PavcnZdesuagtet erklirrede Valget ugyldigt og udncevnte en anden,
saa at den lovligt Valgte, hvis Værdighed, erhvervet ved Indvielsen, man ei
lcenger kunde betage ham, nu derved kun blev Titulcerbiskop. Dette skete f.
Er. ved Gyrds Valg til Biskop i Oslo 1352, hvorom nedenfor. Sedvanlig
viiS maatte Paven ved stig Leilighed, forat undgaa Scaudal og Ulempe, ved
Provision udnavne den valgte Eandldat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
