Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Magnus Erlksftn.
endnu var Tilvirkningen, som sagt, vistnok heel übetydelig, og den Malm,
man anvendte, var neppe anden end Rauden eller Myrmalmen. Heller
ikke findes der Spor af, at man forstod at tilmrke andre Metaller end
Icrrnet, medens man i Sverige allerede tilvirkede Kobber i Dalarne ved
det saakaldte Kobberberg, og Icerntilvirkningen, hvorvel af Myrmalm,
heller ikke var übetydelig. . . .
Om de gcengse Priser paa disse forskjellige Varer ved det tids
punkt, vi her’have for os, indeholde de os levnede Brevskaber og andre
Optegnelser ingen udfsrlige og nøjagtige Oplysninger. Kun ved en
eller anden Lejlighed erfares der noget om forskjellige Gjenstandes ind
byrdes Bytteverdi og deres Forhold til Jordegodset. Det sees ,aaledes,
at mellem Aarene 1330 og 1350 var den sedvanlige Priis paa Jorde
gods oppe paa Valdres 6 Koer eller 6 Koers Verdi for eet Maaneds
matsbool, hvorved man regnede en femaarig Hest lige med 6 Kser, og et saa
kaldet Hundred Jarn for lige med en Ko’). I Sogn og paa Vorsvar
derimod den sedvanlige Priis endnu 4 a 5 Koer for hver Mmbool, og
regnedes da 4 Saald (2 Skippuud) Korn eller 3 Lauper Smor for Kge med
en Ko ’-). I sondre Gudbrandsdalen regnedes fem Koer lige med et Ores
bool, altsaa4oKsermodetMarkebool; og her gik ligeledes et Hundrede
Icrrn for en Ko’). Nordligst i Gudbrandsdalen finde vi derimod kun
halv saa meget eller 2z saakaldte
modet Dette stemmer nogenledes med Priserne paa Vest
kanten, forudsat, hvad der synes utvivlsomt, at 1 Markebool nu omtrent
svarede til 9 Mmbool. Men det var og i sig sclv rimeligt, at Jorde
godset maatte have sterre Verdi nederst i Gudbrandsdalen, i de frugtbare
Egne om Mjosen, end hsjere til Fjelds. Nede paa Raumarike og Md
synligviis i Stsrstedelen af Ostlandet regnedes omkring 1334 1 Mk.
ned til Lcerdalsoren. Ligeledes bestilte Biskop Haakon Icern fra Throudhjem
hos Chorsbroderen Arne E.narsftn lScnnll. V. 110, 156). Eee ogsaa
nedenfor Kong Haakons Retterbot til østerdalene af 1358, Man regnede
Icern efter Hundreder, dette vil uel neppe sige hundrede Punds Vegt, men
120 saakaldte Osmunder eller tilvirkede Icernklumper-, om hvilke der ved Kong
Magnus’s Privilegier for den vestre Bergslag i Nerike 1340 blev bestemt, at
ethvert ssuldc veie 24 Pund og ikke scelges dyrere end en Penning. Ncmr eet
Hundrede Icern eller 120 Osmunder t Norge svarede til Prisen for en Ko,
eller noget over to Orer’brenot, altsaa 60 Penninger brendt eller 240 Pen
ninger courant, da blev dette vel den dobbelte Priis mod i Everige. men
dette var og i sin Orden, da Forraadet og Tilvirkningen af Icern i Sverige
var saa meget sterre end i Norge.
-) See herom iscer vip,, Narv. li. 225, 251, 273, alle fra Valdres.
-) Mp!. «. 111. 175. I. 228.
2) vipl. «. II.
4) vip’. N. V. 9l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
