Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Magnus Eriksson.
Slappelse overhoved af al Driftighed og Energi hos Folket, der i et
Slags dssig Sorglsshed eller sorglos Dosighed levede hen Aar efter
Aar uden at toenke stort videre end for Dagen, med Undtagelse af de
faa crrgjerrige Stormcend, hvis personlige Interesser bragte dem til
stundom at gjore nogle svage Forsog paa at udvide sin Magt og An
seelse paa Kongens Bekostning. Men usandsynligt er det dog ikke, at
denne kjendelige Slappelse i det 14de Aarhundrede ogsaa har vceret en
Eftervirkning af den Overanstrengelse, hele Folket gjennemgik i den lang
varige Tronkrigsperiode, og at det netop herved ogsaa blev de fremmede
Kjobmcrnd saa meget lettere at tilrive sig Rigets Handel, medens den
ligesom lammede Nation endnu ikke var vaagnet til sine forrige Krcefter,
og derhos de i sig selv dygtige Kongers ncrsten altfor heldige Bestræ
belser for at drage al Magt til >g og gjore Nationen umyndig end
mere bidrog til at undergrave den Selvstamdighedsfolelfe hos denne, der
skulde danne det rette Grundlag for al Virksomheds- og Driftigheds-Aand.
At der blandt de hojere Klasser paa denne Tid herskede megen Lu
rus, derpaa have vi allerede i det Foregaacnde seet flere Exempler, lige
som vi og have omtalt Biskop Haakons Klager over det overdaadige
og udsvævende Levnet, som herskede i Vergen. Ide selskabelige Sam
menkomster maa der have vcrret fortoeret umaad elige Masser af Mad og
Drikke, der tillige bestod af kostbare og kunstigt tilberedte Sager. Uagtet
man vel maa antage, at Velstanden og Overdaadcn i de Tider var stsrre
hos de mcegtige svenske Adelsmcend end hos deres Sideordnede i Norge,
er det paa den anden Side umuligt andet, end at Levemaaden overhoved
maa have vceret den samme hos de fornemmere Familier i begge Lande,
iscer under Unionstiden, hvor de kom saa hyppigt i Bersrelst med hin
anden, ja endog stundom forenedes ved indbyrdes Svogerskab. Det er
saaledes ei at betvivle, at de norske Familier, der i Rigdom og An
seelse kunde maale sig med de fornemste svenske, ogsaa levede paa den
samme Fod, og at vi derfor af Optegnelser om, hvad der medgik i sel
skabelige Gilder hos flige svenske Familier, ogsaa kunne slutte til, hvad
der brugtes hos norske i samme Stilling. En saadan Optegnelse haves
af ste April 1328 over hvad der medgik ved Upplands-Lagmanden, St.
Britas Fader, Byrge Petersssns kort forud HMdeligholdte Liigfcrrd i
Uppsala. Bekostningerne, foruden de til Messer og hvad der var det
egentlige Gilde uvedkommende, lob op til over 234 Mkr. svenske Penge;
af de anskaffede udenlandske Spisevarer ncrvnes iz Pund Safran, 12
Pund Kummen, 2z Pund Ingefcer, iz Pund „Paradiisgryn", 1
Pund Kaneel, 6 Pund Peber, 3 Pund Anis, 3 Pund „Galanga",
90 Pund Mandler, 105 Pund Riis, 40 Pund Olje, 1 Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
