Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
1330—1344, Sprogets Forfald.
tur at va?rc kommen mest i Mode, hvortil ogsaa Unionen med Sverige
meget bidrog; fra denne Tid kan man regne, at Svensk, eller en Blan
ding Svensk og Norsk blev Hofsproget, hvilket igjen havde en ufordel
agtig Virkning paa Sprogets Reenhed overhoved, hvorom de mange fra
den Tid opbevarede offentlige Brevskaber noksom vidnes. Uagtet de
Rigere og Fornemmere vistnok endnu havde deres Bogsamlinger, hvor
de af deres Forfedre samlede fedrelandsthistoriffe Verker opbevaredes, er
det dog ikke sandsynligt, at disse Verker mere flittigt lcrstes, undtagen
paa Island. De fleste i Norge selv af dem forefundne Levninger ere
ikke yngre end Kong Haakon den stes Tid, snarere eldre, og Vsger,
som ingen mer folte nogen Trang til at lade afskrive, blev neppe heller
synderligt lcrste. Blandt de Bsger, som 1340 fandtes paa Baagahuus,
da der optoges Inventarium over Kongens Losore der paa Slottet
forekommer ikke en eneste norsk Kongesaga eller noget andet norsk Verk.’
der ncevnes en svensk Bibel, en svensk Kirkeret, en tydsk Bog om Jom
fru Marias Mirakler, en anden Kirkeret, Upplandslovcn, Smaalandslo
ven, en tydsk juridisk Bog, en Bog forfattet af Decanen i Uppsala, et
Gremplar af „Ivan", d. e. formodentlig den af Dronning Guphemia
foranstaltede svenske Bearbeidelse af Wventyret om Iwain og Gavian ;
fremdeles oplyses, at Kongen havde forceret Hr. Ulf Arnbjsrnsssn en
tydsk Bibel, den norske Eantsler (herved menes vel Paal Vaardsssn,
forend han blev Erkebiskop), to Bsger, og Erling Drottsete en Bog
om Hertug Frederik, d. e. atter den ved Guphemias Foranstaltning be
ssrgede svenske Bearbeidelse af dette Emne"). Det stemmer ogsaa ganske
med den Slaphed, der nu i det Hele taget kjendeligt hvilede over Fol
ket, den Ligegyldighed for hejere Interesser, hvormed man synes at
have levet for Dagen i, en sorglss Nydelse af det Velvcere, som en lang
varig Fred, indvortes Rolighed og en paa en vis Maade velordnet Sty
relse maatte mcdfsre, saavelsom og med den politiske Umyndighed, hvori
Folket, som saadant, nu befandt sig, at Fortidens Minder og den alvor
ligere Syslen dermed ej lcenger tiltalte Fleerheden, men at denne fandt
stsrre Behag i den lettere Mode-Literatur. Med Interessen for den
fedrelandste Literatur maatte ogsaa selve Ovelsen i at sysle med Lands
sproget og den instinktmessige Overholdelse af dets Reenhed falde endog
hos dem, der aldeles ikke umiddelbart paavirkedes af Hoftonen ; Sproget
) Jfr. her ovenfor IV. 2. S. 649—654. Fuldkomne Svecismer som Endel
serne bonclomen, ljomen istf.
og her.
’) vip!. F. 111. 202.
’) Jfr. ovenfor IV. 2. S. 522, Note 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
