- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
373

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

373
1320-4350. Tildragelser i lemteland.
Sysselmand, Nikolas Petersssn, kaldet Djakn, alt hvad han i det Nar
havde oppeborget af Sagsre, og aflegge Regnstab derfor. Men dette
skete ikke, deels maastee fordi det var vanskeligt, deels og, fordi Sigurd
selv, som det lader, var en noget uefterrettelig Perfon. Kongen tilskrev
ham derfor atter i Januar 1345 fra Stockholm om Sagen, og denne
Gang meget skarpt, idet han truede ham med, at hvis han lamger sad
dette Bud overhorig, skulde han svare Landraadesag Nikolas fore
stod Syslen i mange Aar, men under idelige Übehageligheder med Ind
byggerne. Kun faa Aar efter bans Udncrvnclse, allerede i 1347, kla
gede han til Kongen over, at flere af Landskabets Indbyggere uretteligen
hindrede Melsen af den Kongen tilkommende Skat, eller tog den til sig
uden Kongens eller Sysselmandens Vilje, hvorfor Kongen fra Orebro
den 23de Juli 1347 paalagde Nikolas, Lagmanden, og andre haand
gangne Mcend der i Landskabet at ssrge for, at de, som havde gjort
det, betalte tilbage hvad Kongen tilkom, og desforuden Erstatning efter
tolv Mcrnds Dom, ligesom han og i Almindelighed paalagde Icmte
lendingerne at udrede Skatten ordentligt. Men samtidigt, og vel
endog for at mode Sysselmandens Klager, havde Almuen i lemteland
indgivet til Kongen og Raadet en Vesvcrrings-Skrivelse, der indeholdt
flere hojst ncrrgaaende og crrerorige Beskyldninger mod Sysselmanden.
Kongen lod denne Sag forst paakjende af den davcerende Kongslagmand
Thrond Krakesson, som kjendte Klagen for at vcrre urigtig og en Bag
vaskelse ; derpaa blev sex Bonder, der betegnedes som de egentlige Kla
gere, sagsegte i Ljodhuus for en Dom af sex Mcrnd, opncrvnte af Hird
stjoren Hr. Aamund Guthormsssn, der maastee forestod Hirden i Kon
gens Fravarelse. Disse domte hver af Klagerne ien Bod af 3 Mkr.
Guld (Septbr. 1347) 2). Og Nikolas Petersson tiltalte siden paa en
fremdragen af Hr. Erling eller Bjarne, hvilket ogsaa bestyrkes deraf, at han
siden var i Erlings Tjeneste paa Ssndmere. vip!. IV. 11. 279. 280.
’) v,pl. «. V, 175.
’) vip!. N. !!!. 256. Brevet er dateret Tirsdag fer Korsmesse i Kong Mag
nus’s 29de Aar, hvilket ogsaa kunde betegne 28de April 4348, naar vi ved
Korsmesfe forståa den om Vaaren (thi hvilken af Korsmesserne her menes,
er ikke nejagtigt angivet). Men af Forhandlingernes hele Gang seeS det
tydeligt, at Nikolas ferst maa have faaet sin Sag paademt og Beskyldnin
gerne erklærede uefterrettelige, ferend han i December samme Aar kunde
indstevne Venderne fra hvert Sogn i lemteland og krceve Almuen til
Regnskab for hvad der var sieet, saaledes som det strar herefter vifts.
Kongen var i September 4347, som det i det Felgende vil sees, i Finland
og paa Naland, saaat det er hejst rimeligt, at Hr. Agmund som Hirdstyrer
ganske er traadt i hans Sted ; og denne Sag sees at have vcrret behandlet som
en Hirdsag, siden den ferst paademtes af Kongs-Lagmanden. Venderne, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free