Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Magnus Grlksssn.
med hinanden. Det aftaltes, at naar Erik indfandt sig, skulde han
stande Nikolas til Rette for de Sager, han havde at tiltale ham for
paa Kongens Vegne, saa at de kunde faa et mlndeligt Forliig bragt
istand imellem sig ’ lykkedes ikke dette, skulde Sagerne henstydes under
Landets og Lagmandens Dom, og hvis Lagmanden heller ikke kunde faa
dem Mdomte, skulde de bringes for Kongens egen Domstol. Saaledes
indfandt da endelig Erik sig, elleve Dage efter den egentlige Stevnetid.
Men under Paaskud af at hans egne og Sysselmandens Folk havde saa
meget at bestille for Kongens Skats Skyld, bad han om Udsettelse og
Forlengelse af Griden til den fslgende Dag, hvilket ogsaa blev ham til
staaet. Dette, ja, som det synes, den hele Underhandling om Grid og
Forliig var dog kun et falskt Spil af ham for at overliste Nikolas og
befrie sin Datter, thi inden Gridens Udlob, altsaa om Natten derefter,
fik han hende fat og fsrte hende bort med sig. Nikolas sendte sin
Sven efter ham og bsd ham bringe Fangen tilbage, men Grik svarede,
at han for skulde lade Livet, forend hun atter skulde komme i Nikolas
Vold. Han bragte hende derpaa op i Kirketaarnet i Sunde, erklærende
at han vilde verje sig og hende med „Vaaben, Bue, Piil, Odd og
Egg". Nikolas maatte nu selv drage til Sunde og sette Erik to Maa
neders Stevne til at indfinde sig for Kongen selv og der tilsvare saavel
denne Sag, som de svrige, der hvilede paa ham. Herom lod Nikolas
siden Lagmanden, de to ncevnte haandgangne Moend, og to andre udstede
et Vidnesbyrd paa Thingstedet Berg i Frsss (28de Marts 1348V).
Da Kongen, som det i det Fslgende vil sees, just henimod den Tid, da
Sagen var tilstevnt, enten allerede laa ude i Leding mod Russerne, eller
var ivrigt bestjeftiget med Udrustningerne, kom den neppe til Paakjen
delse dengang, om den overhoved blev paakjendt, da det ncrsten lader, som om
Erik var ligesaa megtig som Sysselmanden og derfor kunde trodse hans
Trusler. Hvor lenge det i lemteland idetmindste kunde vare, inden en Drabs
sag blev afgjort, og den Drcrbtes Arvinger, ja endog Kongen selv, fik sin
Ret, neppe af anden Grund, end at Sysselmanden ej havde Magt til
at hevde Retten lige over for det gjenstridige Folk, viser fslgende Be
givenhed. Omtrent ved 1327 eller 1329 opkom der en Trette mellem
to Vsnder, Thorkel paa Valle i Frsss, og Olaf Pcr. Thorkel be
skyldte Olaf for at have frataget ham noget Myrejcrrn m. m. Striden
var langvarig og endte dermed, at Thorkell om Sommeren 1331 paa
sin egen Gaard Valle hugg til Olaf med en Hxe og rammede ham i
Hovedet, saa han dsde, uagtet Olaf holdt sin Bukler imod. At Olaf
havde Skjold, altsaa var bevcebnet, viser forresten, at enten var han
>) vip!. N. 111. 255.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
