- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
381

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

381
1336—347. Drabssager paa Vestsold, i Bergen.
Moder. Thorbjorn havde fort Vidner til sin Fordeel, men Gunnvar
tilbod at fore to Mands Vidne paa, at hendes Moder Gyrid havde Fcel
ligsret i Aurdal, og at hun for 55 Aar siden var bleven gift dertil,
ligesom og at Thorbjorns Vidner var uvederheftig paa Grund as’Slegt
stab og Svogerskab, og at hendes Moder bod sig under den Lov, som
gik i Landet paa hiin Tid. Hvad enten nu det var dette, som forbit
trede Mcrngden, eller Thorbjorn havde saa mange Tilhangere, saa kunde
hun og Aslak itte faa sine Vidner fort frem formedelst de Tilstedevieren
des Raab og aabenbare Medhold med Modparten. Man vilde ikke hore
hende, og da Aslak nu henskod Sagen under Kongen og Naadet og
forbod Nogen at domme deri, gave de fleste sig til at skrige og klappe,
forend Lagmanden kunde faa givet nogen Orskurd, eller anden Afgjorelse
kunde stee, og satte saaledes, som det heed, Thorbjorn ind i Besiddelsen
af Aurdal, det vil sige, erklarede ham ved Vaabentag for den rette Ejer,
hvormed Lagthinget havedes. Herom sendte da fire paa Thinget til
stedevarende Prester og syv andre Mand, der ligeledes havde varet der,
samme Tag en Beretning til Kongen, formodentlig efter Aslaks og Gunn
vars Foranstaltning Men dette Exempel synes rigtignok nersten at
vcrre enestaaende. Der navnes i alle Fald ikke om lignende Tilfalde
andensteds. Af Drabssager udenfor Thelemarken og lemteland forekom
mer i det samme Tidsrum, vi her have gjennemgaaet, kun to, een i det
til Skidusysla grandscde Sandssver paa Vestfold, af 1336, og een i Ber
gen, af 1347. I Beretningen om den forste heder det, at en Borgar
Vetrledsson stak en anden, ved Navn lon Sigurdsson, gjennem Armen
med en Kniv, og at lon derpaa hugg to Hugg til Borgar, som deraf
fik sin Bane-). I Beretningen om den sidste fortcelles der, at Drabs
manden, Arne Alfinnsson, stod i Svalen foran Gildestaalen i Bergen
med en Ore, ventende paa sin Huusbonde, men at en vis Einar Auge
tilligemed en anden Mand kom til og vilde tage Oren fra ham, fordi de
vare komne i Klammeri med en Prest, og da Arne holdt fast, stod Einar
ham frem og tilbage, greb fat i Icernhatten, han havde paa sit Hoved,
og stodte ham ned ad Trappen, greb ham siden, da han stod op igjen,
i Brystet, saa hans Kjortel og Hette fik Rifter, og gav ham et Neve
siag i Ansigtet. Da drog Arne sin Kniv og stak Einar ihjel, men lyste
strax Drabet sig til Håande. Siden stod han Arvingerne ti! Nette og
erklarede sig villig til at betale Thegngilde, saa at der ej kunde vare Tale
’) vip!. Nulv. I. 168.
2) vipl. Nnrv. li. 239. Indberetningen herom er forfattet af Kongens og Hr.
Ivar Agmundssons Ombudsmend i Forening; hvorledes dette er at forklare,
see ovenfor, S. 188, Note 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free