- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
431

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

431
4320—1350. Lagmcend i Norge.
Eivind Hallvardsson, i 1332—35’); derpaa navnes Thord Eriks’
sM 1340—43 2), Nikolas Paus i 1347’), den forhen omtalte Si
gurd Hafthorssyn Paa Oplandene navnes Erik
Steinarsson 1333 og var formodentlig i Embedet indtil ved 1336,
da han forflyttedes til Skien. Efter ham navnes Agmund Saxesson,
maastee en Broder af Hr. Ulf Saxesson, 1340—48 og maaftee lan
gere I Ranafylke eller det egentlige Viken kjendes kun to Lag
mand i dette Tidsrum, nemlig Thoralde i Tiden omkring 1325, for
modentlig den Thoralde Vrandsson, der 1329 kom til Oslo, og lon
SaulessM, der ncrvnes sidst i 1339 - lemtelands Lagmand ere
forhen omtalte. Paa Drknperne forekommer Sighvat Kolbeinssyn
i den lange Tid mellem 1309 og 1330 ; han synes egentlig at have
hort hjemme i det vestlige Norge, hvor han idetmindste havde Besiddel
ser. Hans Efterfslger var Sigurd Sighvatsson, der af Navnet at
dsmme var hans Son
Foruden disse Embedsmand navnes der ogsaa enkelte Andre, som
man benyttede i offentlige Hverv, uden at man kan see, om de havde fast
Ansettelse, og da i hvilken Egenskab. Nogle forekomme til andre Ti
der som Sysselmand eller Lagmand, men ei ved de Lejligheder, hvortil
der her sigtes, og maa man nasten antage dem for underordnede Em
bedsmand, anvendte i Kongsgaarden eller paa Fehirdens Contor. Saa
danne ere f. Ex. i Nidaroos Arne Gjavvaldsssn, i Bergen den oftere
omtalte Gunnar Raasvein, Ivar Oma, Helge Ivarsssn, Gunnar Hvilt")
o. fl., paa Mandet Ingemar Ragnvaldsssn, maastee en svensk Mand.
Disse Folk udgjorde maastee den Stok, hvorfra isar Lagmandene siden
bleve tagne, og erhvervede sig ved saadant Regjeringsarbejde Forretnings
dygtighed og Indsigt i Loven. Flere af dem, hvorvel sjeldnere, som det
i) Breve af 4de Nov. 1332 og 2?de lan. 1335, I). «. NI. 165,180.
2) Breve af 14de Januar 1340 og 11te Dec. 1343, I). IV. V. 133, 167.
°) Brev af 12te lan. 1347, I). IV. I. 303.
4) Breve af Iste Sept. 1347 og 7de Nov. 1348, I). IV. I. 307. IV. 341.
5) Brev af 11te Aug, 1333, 11. IV. 11. 203.
«) Breve af Iste Marts 1340, 0. IV. I. 265, og af 19de Juli 1348, V.IV. V.2N2.
7) Brev af 15de Dec. 1339, 0. IV. V. 132. Her omtales lon Saulesftn som
den da fungerende Lagmand, og Thoralde som den, der havde vceret det for
endeel Aar tilbage.
«) Munkelivsb. S. 50. 108. 111. 138. 155. 65.
s) Alle disse Mcend ere forhen omtalte. Ivar Oma var udnceunt til Ridder
fer 1351, thi i dette Aar betitles han saaledes af Paven, der under 14be
Juli meddeelte ham og hans Hustru Ingerid Tilladelse til at vcelge en egen
Confessor, der kunde give dem fuld Absolution in nriiculu mortis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free