Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Magnus Grikssen.
Fordringer, eller erklceret sig mod Reductionscommisscerernes Afgjsrelser,
og fordret Sagen om Borgesyssel paadsmt af Raadet. Dommerne var
Vistop Salomon i Oslo tilligemed 14 andre Herrer, blandt dem Hr.
Ivar Agmundsssn, Hr. Agmund Finnsssn, Hr. Ulf Saxesson, og
Bjarne Grlingsssn samt tvende Lagmcrnd, og at Dommen gikHafthors
ssnnerne imod, uagtet de blandt Dommerne talte flere af deres fordums
Meddeeltagere i Reisningen mod Kongen, ja endog Sigurds egen Svo
ger, Bjarne Grlingsssn, viser, at deres Sag heller ikke kan have vceret
synderlig god, og at der intet lod sig sige til deres Fordeel I Sve
rige derimod reiste der sig, fra den Tid, da Kongen begyndte alvorligen
at hindre Stormandenes Overgreb og varetage Kronens Rettigheder, et
Misnoje og en Modstand blandt disse, der efter lamgere Rivninger endte
med aabrnbart Oiprsr og Magnus’s Forjagelse fra sit Rige. Det er
imidlertid let at forståa, at saadanne Ridninger i det ene af de to forenede
Riger ikke undgik ogsaa at indvirke paa Forboldene i det andet, saaledes
som vi nu i det Følgende ville erfare.
40. Kongen bekjendtgjor at ville drage til Norge for at ordne Et og Andet
og indsetter en ,Regjering under sin Fravcerclse fra Sverige, uden at der
dog for det fsrstc bliver noget af Reisen.
Kong Magnus tilkjendegav, umiddelbart efter det Thing i Uppsala,
paa hvilket hans Son Erik blev valgt til Thronfvlger, at han agtede at
drage til Norge for at bringe de Anliggender i Orden, som endnu kunde
trenge dertil, og fuldstændigt at berolige Folket, eller, som han selv ud
trykte sig, at „reformere Riget og troste Indbyggerne". Han udstedte
paa samme Dhing en Bekjendtgjsrelse herom og foreskrev, hvorledes der
skulde forholdes med Regjeringen og den kongelige Dommermyndigheds
Udovelse i hans Fravcerelse. Han indsatte nu ej lamgrre nogen Drottsete
i sit Sted, men udncevnte derimod en saakaloet almindelig eller General-
Embedsmand (oltio!t>!l8 Fonergli!,), nemlig Raadsherren Hr. Johan
Christines»«. Ham overdroges det at oppeberge alle de kongelige Ind
tægter, saalcrnge Kongen var borte, og i Forening med tre andre Med
lemmer af Raadet inden hver Lagsaga at paadsmme i Kongens Navn
alle de Sager, der maatte vorde indankede for Kongens Domstol, dog
saaledes, at Sager fra Gotland og Finland kunde afgjsres af General-
Embedsmanden med de tre Meddommerc i den Lagsaga, hvor han til
feldigviis opholdt sig, naar de ej vare for vanskelige og indviklede, i hvilket
’) llipl. IV. I. No. 303. Om de ncermere Forhold, under hvilke denne Dom
blev afsagt, vil der i det felgende blive handlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
