Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Magnus Eriksson.
gerne der, som om han tcenkte i lamgere Tid at vcrre derfra. Eller
ogsaa maa man formode, at det vel oprindeligt har vceret hans Hensigt
at begive sig did, men at hiin Anordning om Regjeringens Forvaltning i
hans Fravcrrelse, hvorved Raadet og General-Embedsmanden egentlig
fil al kongelig Magt i deres Hcrnder, har vcrret ham aftrodfet mod hans
Vilje, og at han, for at den ej skulde komme til Udfsrelse, har forandret
sin oprindelige Plan og befluttet sig til at holde sig inden Sveriges
Gmndser saa meget som muligt. En Skyndereise gjorde han maastee
til Norge, forsaavidt man kan antage, at han i Midten af Marts Maa
ned var i lemteland, men han maatte da i saa Fald have reist utroligt
hurtigt, saasom han endnu den 7de og Bde Marts befandt sig paa Lange
ryd i Smaaland eller Vestergotland, og allerede den 15de og 16de ud
stedte Breve fra Berg og Brekke, der da skulde vcere de jemtelandste
Steder af disse Navne. Sammenhængen hermed faar man neppe op
klaret, man erfarer kun, at Kongen var personligt tilstede paa Berg og
Brekke og lod indsegle med sit Secret, mturligviis fordi hans store
Segl var i Cantslerens Hcrnder i Oslo. Det er ogsaa vanskeligt at
indfee, hvad der netop nu skulde have bevæget Kongen til at reise saaledes
over Hals og Hoved, Nat og Dag, til lemteland, thi de to Retter
beder for dette Landskab, som han udgav paa Berg og Brekke, det
ene tilladende Venderne i Hamradal at have sit Vaabensyn om Vin
tren istedetfor ved Seljemannamesse, og den anden forbydende fremmede
Kjsbnmnd at have Udsalg udenfor den rette Markedstid mellem Vinter
nat og Thingets Slutning, ere ikke af den Betydenhed, at han ikke lige
saa gjerne kunde have udgivet dem andensteds. Det maatte da snarere
have vcrret Utaalmodighed over, at Sigurd Fyrd nolede saalcrnge med
at aflegge den nye Sysselmand, Nikolas Djakn, Regnstab for Kronind
tcrgterne af lemteland; men disse Indtægter var neppe saa betydelige,
at Kongen for deres Skyld skulde antages at ville have gjort en saa an
strengende Reise, uden i alle Fald at have lagt Tilbagevejen over Nidaroos
og Oslo, hvor der dog ikke findes Spor af hans Ncrrvcerelse ; idetmindste
har man ingen hidtil fundet ’). Denne Sag maa derfor staa hen som
’) Om Vanskelighederne med Hensyn til denne Kongens Neise til lemteland i Marts
1345 er der allerede ovenfor talt, S. 379, 380. Forordningernes Indhold
alene vedkommende lemteland, deres Datering fra Tiden, da lemtemotet eller
Landsthinget holdtes, og Navnene Berg og Brekke synes vistnok at tale for,
at Kongen virkelig var personligt tilstede paa Thinget, men paa den anden
Side synes det hartad utroligt, at han skulde kunne have reist did fra et
Sted i Smaaland eller Vestergotland, og da efter al Sandsynlighed over Da
larne, i syv Dage, Men maassee det lod sig gjsre paa Vinterforet, medens Isene
endnu vare tillagte. Med Bestemthed kan man vistnok heller ikke benegte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
