Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
1346. Kong Magnus’s Proclamatlon til Sveriges Almue.
ved han dog skulde gjore sit Bedste for at falde dem saa lidet til Byrde
som muligt, og Landskabets Biskop skulde med sex Riddersmand og sex
Bonder bestemme de nodvendige Bidrags Storrelse. Derhos bestemtes
det, at de, som formedelst Armod paa Grund af tidligere Skattebyr
der havde forladt sin Arvegaard og Grund, men nu onstede at bosette
sig der igjen, skulde, saafremt dette skete inden et Aars Forlob, i hele
sex Aar ikke ulejliges med andre Uoredsler, end tMd der behovedes til
Kongens personlige Udgifter og den fra gammel Tid vedtagne Trans
port, kaldet Huusforsel; alt dette lovede han skulde samvittighedsfuldt
iagttages af ham og hans Gfterfolgere, med Tilsidesettelse af alle slette
og skadelige Skikke. At han til denne Lettelse, som han saaledes sogte
at skaffe Almuen, fornemmelig tcenkte paa den tilsvarende Tilvext af Ind
tægter, han kunde faa ved den bedre Ordning af Frelsevcesenet og Ind
skrænkning af det skattefri Gods, som det laa i hans Plan at iverksette,
er umiskendeligt, men derfor kan det heller ikke ganske have vcrret med
deres gode Vilje, at Raadsherrerne samtykkede deri, og dette bliver end sand
synligere, naar vi see, at Kong Magnus strax efter reiste til Norge, og forst
efter nogle Ugers Ophold her bekendtgjorde hine Ljodhuus-Beslutninger fra
Akershuus, den 7de og 9de Aprils, med en Indledning, der udtalte den in
derligste Medynk med Almuens Lidelser, og om ikke i udtrykkelige Ord, saa
dog i kjendelige Hentydninger veltede Skylden derfor fra ham og paa dem,
der i hans Mindreaarighed og senere havde haft Magten. „Det er en
Konges Pligt", siger han her, „at tcenke paa sine Undersaatters bedst
mulige Fremgang, saaat de baade kunne have Fred og nyde sit eget
uhindret; vi have derfor Medlidenhed med Gder over de Lidelser og
Byrder, I have undergaaet ; vi kunne ikke tilbagekalde dem i Erindrin
gen uden Hjertets Bitterhed, og vi bede for Guds og vor indstændige
Bons Skyld, at det maa vorde os tilgivet; Gud den almegtige vecd, at
vi hverken af Wrgjerrighed eller af Forfængelighed, men alene ved de
store Vanskeligheder, vi lige siden vor Tronbestigelse have haft, ere
blevne nodsagede til sligt. Gid det blot var Eder givet at kjende og
forståa tilgavns alle vore haarde Plager, hvormed vi uundgaaeligt have
voeret hjemsogte : dette og andet give vi Gud, der styrer Alt, og hans
herlige Moder i Vold, ydmygt anraabende deres Barmhjertighed, at
vi kunne styre til deres Wre og Eders Vel". Kongen ankom til
i) Der findes tre ligelydende Eremplarer af denne Kundgjsrelse , en for
Uppsala, en for Strengnss og en for Llnksplng Disceser, de to fsrste udstedte
7de, det sidste 9de April 1346; man kan ikke tvivle om, at der ogsaa har vceret
udstedt Eremplarer, nu tabte, til de andre Bisiopsdpmmer. Ivfr. Lagerbring,
3die D. S. 376.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
