Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Magnus Eriksson.
rerne skulde bestikke hans Eftermand, naar dette behsvedes. Til Bekræf
telse paa dette Testament, satte saavel Kongen og Dronningen selv, som
alle de ovennævnte Geistlige og verdslige Herrer, sit Segl derunder’).
Tet mærkeligste herved er, at Cantsteren, uagtet han som Provst ved
Mariekirken ncrvnes forend alle Ridderne, dog ikke kalder sig Cantster
eller Provst, men alene „Chorsbroder i Oslo og Hamar". Man maa
saaledes antage, at han her under Forsamlingen midlertidigt havde maattet
nedlcrgge Cantslervcrrdigheden og overdrage Kongen Storseglet, som han
dog ved Kongens Bortreise atter fik tilbage. At Kongen havde Hastvcrrk
med at komme sstover, sees deraf, at han allerede den 23de var i Ore
bro, den 26de i Havnasker, der maa vcrre at ssge etsteds i Mcrlaren,
og den 30te i Stockholms. Fra Orebro lod han hiin fsromtalte Skri
velse (s. o. S. 373) udgaa til lemtelendingerne om at udrede deres
Skat ordentligt og ikke hindre dens Udbetaling til Sysselmanden. Han
opholdt sig ikke lcrnge i eller ved Stockholm, thi allerede i Midten af
August var han i den sstlige Deel af Finland og havde sandsynligviis
endog virret lige inde i Ladoga ved de russiske Grcrndser for at under
søge Forholdene, maaste endog prsve paa, om han kunde tilbageerobre
den tabte Borg. Heraf blev der vel neppe denne Gang noget, men det
er muligt, at Kong Magnus allerede nu sendte det Budskab af Klerke og
Munke til Novgorod, hvorom de russiske Aarbsger hvorved han skulde
have udbedet sig, at man vilde sende en russisk Geistlig for at samtale om
Troeslcrren med en af hans egne Klerkes), paa det at han kunde hsre, hvil
ken Lcrre der var bedst, og, hvis da Russernes viiste sig at vcrre den bedste,
gaa over til den, medens de omvendt i modsat Fald skulde antage hans, dersom
de ej vilde, at han skulde hjemsoge dem med Ufred. Saaledes kan det
nu vel umuligt forholde sig, da ej engang den Aanke kan vcrre falden
Magnus ind, at selv han under nogen Betingelse skulde kunne forsage sin
Tro, men vel er det muligt, ja det maa endog ansees for ncrsten vist, at
l) Dette Testament har vceret fiere Gange aftrykt, fgrft hos Snhm XIII. S.
807 ff,, derncest i Handl. ror. Skand. hist. T. XII., derpaa i Samtt. V. S.
579 ff., og endelig i vipl. Nnrv. V. 193. Originalen findes i det svenske
Rtgsarchiv.
’) Breve i det svenske Rigsarchiv.
’) Breve, dateret Kirkjosund, der synes at have vceret t den viborgste Skcergaard,
af 17de og 21de August, Arvidsens Handll. I. 2.
l) De novgorodsse Aarbsger for Aaret 6857 (Iste September 1347-48). De
begynde Anret med at omtale denne Sendelse og antyde derved, at den fandt
Sted i Septbr, 1347.
5) De russisse Aarbeger betjene sig her af det besynderlige Ord „Philosopher"
om de Mcend, der fra begge Sider skulde afsendes til Disputationen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
