Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
1349. Februar. Kongens Veftg i Norge.
om iNiken og paa Oplandene, neppe i andet Grendc end dette ’). Det
falder da ncesten af sig selv, at Erkebiskopen, naar han forst var paa
de Kanter, ogsaa indfandt sig hos Kongen. Men vi erfare desuden ud
trykkeligt, at denne virkelig havde en Sammenkomst der rimeligst maa
have fundet Sted i Oslo med Erkebiskopen, Biskop Salomon af
Oslo og’ Bistop Hallvard af Hamar angaaende Pavetiendrn. Klerkerne
ved de kongelige Capeller havde nemlig klaget over, at Tiende-Indsam
lerne utilborligen forfulgte dem med Krav og Trusler om kirkelige
Tvangsmidlers Anvendelse, naar de ej vilde betale Tienden, hvortil de
ikke ansaa sig forpligtede, og Kongen var af samme Mening, idet han
holdt for, at det pavelige Tiendepaaleg alene gjaldt Indtcrgter af Benefi
cier, som udelukkende kunde kaldes kirkelige, og hvis Besiddelser saa fuld
stendigt tilhorte Kirken, at ingen anden havde noget over dem at sige,
medens derimod de Ejendomme, som Kongerne havde stjcnket til sine
Capeller, blot tjente til Incumbenternes Lenning, og disses Naadighrd
derover kun var Nyttesbrugcn (ukusfrucws), saa lcenge de tjente, me
dens den virkelige Ejendomsret med Myndighed til at afhende og bytte
fremdeles forblev hos Kongen og Norges Krone, hvad ogsaa de kon
gelige Stiftere oprinoeligen havde forbeholdt sig. Ligeledes var det ud
trykkeligt betinget, at ved Befordringer til eller Afsettelse fra disse konge
lige Beneficier skulde hverken de sedvanlige kanoniske Regler gjelde, eller
Forfremmelsen til Prcelaturer stee ved Valg, men alt stee efter Kongens
Forgodtbefindende, da Kongen indsatte disse Klerkcr mere, som om det
var verdslige Embedsmcrnd, til Vistand i sine Forretninger m. m. Af
alle disse Aarsager forbed han udtrykkeligt sine Klerker at svare nogen
saadan Tiende, og om denne sin Hensigt underrettede han mundtligt hine
fire Biskoper, da de vare hos Hvad de hertil z’svarede, vides
ej med Vished, men hine Grunde, der upaatvivleligt have vcrrct ud
tcrnkte af Cantfleren, maa vel have forekommet dem temmelig uimodsige
lige, idetmindste ville vi see, at Kongen strar efter hoitideligt gjentog
sit Forbud. Under Erkebiskopens Ophold i Norge var det vel og, at
Kongen udstedte et nyt Varnadarbrev for Nidaroos Kirke, dens Klerker
og Tjenestemand, dateret fra Oslo den 27de Februar 1349 Man
erfarer fremdeles, at Kongen under dette Ophold ogsaa har hort paa
Forestillinger i Anledning af de sidste Skridt til Kronindtcrgternes For
’) Erkebiskop Arnes Indulgensbrev for Lskers Kirke paa Heland, dat. Thryg
stad d. 24de Novbr. 1348, og et lignende for Fegringens Kirke, dat. Lunner
paa Hadeland den 3die Juni 1349, vipl. N. li. 297. 302.
) Dette siges udtrykkeligt i den paafelgende Kundgjsrelse fra Baagahuus, hvor-
om nedenfor.
’) Dipl. N. 11. 299.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
