Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
1349—1350. Den store Mande-Ded.
sclmanden paa Raumarike Gerd Smidsson, Gulathingslagmanden Greip
Tbordson, Gunnar Hviit, Hr. Haakon Agmundsssn, Lagmanden og Fe
hirden Harald Nikolasson, Lagmanden Nikolas Paus i Oslo, Olaf
Hermansssn i Nidaroos, Hr. Ulf Saxesson, der allersidst ncevnes i
Juni 1349 som Sysselmand paa det kort efter angrebne Valdres, Fe
hirden Hr. Thorgils Smidsson, Kongslagmanden Thrond Krakesssn
Kongens egne Halvbrsdre, Junker Haakon og Junker Knut, Ssn
ner af Knut Porse, dode i 1350, formodentlig da Smitsotten gik gjennem
Halland -).
Der har vist ikke vieret saa faa, som ved Bortreise sogte at und
gaa Smitten, og et velkomment Paaskud hertil maatte lubelaaret afgive,
til hvilket Pave Clemens, efterat Smitten havde udraset i Syden, paany
kaldte de Troende ved sin Bulle af 18de August 1349 Blandt dem,
der saaledes drog afsted, var Hr. Erling Vidkunnsssn. Han reed til
Rom, fortcrlles der, med to Svene og kom ikke hjem fsrend Aaret
efter Kongen havde i September 1349 begivet sig til Ljodhuus
maaftee i den Hensigt at drage til Norge, og vidste da neppe endnu no
get om, at den rcedsomme Smitte var kommen til Bergen og greb om
sig med saa rivende Fart. Men der maa dog Efterretningen have msdt
ham og afskrækket ham for at drage videre. Thi vi see, at han i
November var paa Tilbagevejen ostover og i Begyndelsen af det føl
gende Aar i det ostlige Sverige. Men da var Smitten allerede kommen
til Ostlandet, ja maaskee til den svenske Grcrndse, og i fuld Fart estover,
saa at man med det fsrste kunde vente den til Egnene om Mcrlaren.
Det var derfor vel egentlig for at undgaa den, at Kongen besluttede at
drage til det afsides lemteland, der sandsynligviis endnu var blevet for
staanet, og opholde sig der til ud over Paaske l2Bde Marts), samt der
fra at begive sig til Throndhjem, hvor man vel beregnede, at Smitten,
der vist allerede nu var i sterkt Aftagende, indtil da maatte have udraset.
Det var dog langtfra, at denne Hensigt med Reisen udtaltes, derimod fo
regav Kongen, at han vilde „fare til St. Olaf", altsaa i Pilegrims
ferd. I et Brev, udstedt fra Vesteraas den 10de Februar 1350, bebu
dede han Indbyggerne i Ravunde og Hamradal i lemteland dette sit
l) Alt dette vil kunne sees ved ovenfor 5.42 V fgg. at gjennemgaa de der noevnte
Embedsmands Navne og legge Merke til, naar de forsvinde.
’) Det oftere omtalte dansie Chronicon 1357, B<?r. >ei’. vnn. VI. 525.
-’) Dip!. I, 318, Denne Bulle blev formodentligt ligelydende udstedt ogsaa
til de andre Erkebiskoper, idetmindste i Norden.
4) Isl. Annaler ved 1351, Udg. S. 282, see ogsaa nedenfor.
’) Vi sinde nemlig Kongen i Ljodhuus d. 25de og 29de September ; Breve t
det svenske Nigsarchiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
