Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
1349—50. Den store Mande-Dsb. Bissopsstifter.
Biskop Villjam paa Orkns var formodentlig allerede for flere Aar
tilbage dsd, da Pesten kom tilOerne. Han efterfulgtes af en Biskop af
samme Navn, om hvis Tiltmdelsestid vi dog ej vide andet, end at den
maa have fundet Sted for 1352 Derimod er det ikke usandsynligt, at
Biskop Thomas paa Syderoerne bortrykkedes af Pesten, siden det for
tælles, at han dode den 20de Septbr. 1348 -). Han var den sidste Biskop
der, som indviedes af Nidaroos Erkebiskop. Til hans Eftermand udvalgte
hele Discesens Geistlighcd, som her udovcde sin gamle Valgret, med Tilside
settelse af Capitlet, Abbed Villjam i Klostret Russin, og da han havde Tvivl
om Valgets Gyldighed, forsaavidt Paven ved Provision kunde have forbe
holdt sig Besettelsen, begav han sig lige til Curien, hvor Paven, efterat have
ladet Valget provens tre Cardinaler, bekrcrftede det den 27de April 1349,
idet han dog ogsaa ved en af de sedvanlige Følgeskrivelser anbefalede ham
til Erkebiskopen i Nidaroos, som hans rette Metropolitan, saa at det ej
var Pavens Hensigt derved at lsse ham fra det Baand, der bandt ham
og Syderserne til Norges Kirkeprovins Han blev indviet af Car
dinalbistopen af Ostia og fik Tilladelse til Hjemreisen den 6te
Men inden han endnu forlod Curien, androg han blandt mange andre
Sager hos Paven om, at han „i Betragtning af den lange, besvcerlige
og farlige Soreise, der gjorde det vanskeligt og betænkeligt for ham at
drage over til Norge", maatte sende en anden i sit Sted, nåar Erkebi
skopen i Nidaroos fordrede hans Opvartning eller kaldte ham personligt
til sig, kortsagt overhoved maatte fritages for personlig en at indfinde sig
hos ham udenfor Sydersernes Tiscese. Paven tillod ham alene for denne
Gang at sende en Fuldmegtig i sit Sted til Erkebiskopen for at aflegge
ham den sedvanlige Lydigheds-Eed 5). Saaledes vedblev den kirkelige For
bindelse mellem Syderserne og Norges Grkestol fremdeles, uagtet den var
saa lss som muligt, og uagtet det herefter endog synes at vcrre blevet Skik og
l) Dette sees deraf, at den anden Villjam endnu er indfsrt med den forste Haand
i hiin foromtalte Biffopsfortegnelse.
’) OKron. KeF. UZnmN etc. S. 20.
2) OKron. liess. sl3nniN. Udgaven af 1860. S. 162. 165.
4) Sammesteds, S, 166. Hun blev altsaa ikke indviet af Paven selv, som det
heder i Onrnn. »lgnn. S, 31.
2) Ansogningsrollen med Pavens Resolution af 14de Juni 1349 findes i 6le
ment. VI. liessezt. supniio. gnn. 111. p. 2. loi. 63. At Villjam da endnu
opholdt sig ved Curien, synes at fremgaa deraf, at han en Maaned forud,
den 7de Mai, fik Tilladelse af Paven til at optage et Laan paa 1200 Guld
gylden,
Avignon og vel altid maatte medtage nogen Tid. Desuden er det rimeligst,
at han ventede, indtil han sik Resolution paa sine Andragender.
Munchs Historie. Anden Hovedafdeling. /. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
