- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
517

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

517
1350. Kongesennen Haakon faar sin egen Hird.
lig var bekymret og nedslagen over Pestens Odeleggelser og derhos
trcrngte til deres Bistand til Fornyelsen af Krigen mod Russerne, der
fremdeles laa ham paa Hjertet, samt medens der paa den anden Side
ikke var nogen Modstand af Geistligheden at frygte, eftersom de fleste
Biskoper vare omkomne i Pesten ’). Som den Hovedforanstaltning, hvoraf
alt det ovrige fulgte, maa man have fordret, at den unge Kong Haakon
herefter skulde forblive i Landet og have sin egen Hird. Men
hvorledes dette gik til, om Sagen allerede har vcrret forberedt tidligere i
f. Ex. paa biint foromtalte Mode, der holdtes Sommeren forud under
Kongens Fravcrrelse -), eller den forst var indledet under hans Ophold
i Throndhjem, eller om der ikke engang der havde vcrret Tale derom,
men at han i Bergen blev tagen med Overraskelse, er ligesaa übe
kjendt, som hvorvidt denne Forretning skete ved et formeligt Raadsmode,
eller ved et Hyldingsthing paa Christkirkegaarden efter gammel Skik
eller alene ved en af de sedvanlige Hof-Hojtidcr. At noget lignende,
idetmindste hvad Fordelingen af Rigets Indtcrgter mellem begge Konger
angnar, allerede lcrnge forud havde vcrret forberedt, have vi ovenfor
(S. 249) seet. hvor der handles om, at Kong Magnus saa tidligt som
i 1340 sogte at unddrage Skatlandene og Haalogaland m. m. fra Ber
gens Fehirdsle og legge dem umiddelbart under sit eget Fadebuur.
Men for den Sags Skyld kan gjerne denne Foranstaltning i 1350 lige
fuldt vcrre kommen Kongen noget uforvarende paa. Et Raadsmode sy
nes og i denne Anledning at maatte vcrre holdt, uagtet vi ikke med Vis
hed kan paavise, hvilke af Raadsherrerne der vare tilstede, ja uagtet det
endog, som det strar vil sees, maa ansees temmelig vist, at Hr. Orm Ey
steinsson, der nu som Drottsete sattes i Spidsen for Regjeringen, ikke
paa den Tid var i Bergen, men udncrvntes forst til sit hoje Embede, ef
terat Kongen paa Tilbagereisen til Sverige var kommen til Sstlandet.
Ligeledes bliver det sandsynligt, at Kongen dog idetmindste fra Throndhjem
af har forberedet dette Skridt, eller idetmindste vcrret vidende om, at
vigtige Regjeringssager skulde forhandles i Bergen, siden vi see, at Eant
sleren, der under hans Ophold i Throndhjem endnu var i Oslo, bc
stjeftiget med de lobende Forretninger indfandt sig hos ham i Ber
c) levnftr hermed ogsaa Keyser: „Den norsse Kirkes Historie", 11. S, 359—364.
) See ovenfor, S. 497.
See Er, ovenfor, 111. S. 585.
Der haves nemlig et Brev, udstedt i Oslo paa sedvanlig Maade i Kongens
Navn af Cantster Arne den 10de April 1350, kun en simpel Stadfestelse af
et Gavebrev, vipl. IX. V. 214, Men da var vel Kongen i Throndhjem, siden
han siulde opholde sig i lemteland ud over Paasie d. 28de MarN og derfra
drage til St. Olaf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free