Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Magnus Grlksfen.
Hr. Gststav Arvidsssn, og erkjendte, at dette tilsammen belov sig
til en Sum af 12000 Mk. svensk, for hvilken han saaledes blev det
pavelige Kammers Debitor, samt tillige, at denne Sum allerede havde
vceret anvendt efter Bestemmelsen til Sveriges Riges Nytte og Forns
denhed’). Sidenefter indkom der, som vi see, ogsaa flere andre Sum
mer, hvilke dog ikke altsammen synes at have tilflydt Kongen, men en
deel at vccre sendte lige ned til det pavelige Kammer. Fra de verdslige, tid
ligere fravcrrende, Raadsherrer, fulgte derimod ingen Bekræftelse, og Udste
derne af det fsrste Gjeldsbrev bleve saaledes virkelig nodsagede til alene
at overtage Forpligtelserne. Om Modtagelsen af Penge fra Norge var der,
og kunde der, endnu ikke godt vcereTale; vi ville ogsaa see, at kun den
mindste Deel deraf indbetaltes i dette Aar og det meste i 1352, samt at
Regnskabet ikke afsluttedes forend i 1353.
Om Johannes Guilaberti, som vi antage, var kommen til Sverige al
lerede forend Kongen tiltraadte sit Tog til Rusland, kunde han vel neppe
stride til Udfsrelsen afsitlndkrcever-Hverv, saalamge alle havde Hcenderne fulde
med Udrustningen. Men siden, og endnu inden Udgangen af 1359, meldte han
sig hos Erkebiskop Heming og fremlagde sin Fuldmagt til at indsamle
det pavelige Kammers Tilgodehavende, nemlig Rumastatten, Restancerne
af Clemens d. stes Seraarstiende, den Seraarstiende, som var udskreven af
Johannes d. 22de, Pave Clemens’s Treaarstiende af1343 ogToaarstiendeaf
1345 mod Tyrkerne, Annaterne af de ledige Beneficier, og frivillige Subsi
dier til det hellige Land m. m. (3die Decbr. 1350). Erkebiskopen svarede
hertil, at Rumastatten i Sverige ikke betaltes med en Pening for, hvert
Hoved, men saaledes, at i Uppsalas Diocese med Undtagelse af Helsin
geland, Aangermanland og lemteland, enhver Bonde, som plejede og
saaede, kun betalte en Pening og ide ovrige Dioceser kun en halv Pening
for sig og hele sit Huus, men de andre, som hverken plsjede eller saaede,
betalte intet, hvorhos der af hine tre nordlige Landstader aldrig var ydet
nogen saadan Skat, ligesaa lidet som den nogensinde var fordret. Clemens
’) Dette Ratlficationsbrev saavelsom Erkebiskop Peters, hateret Kalmar den 11te
Juli, ere ligeledes indtagne i den ovenncrvnte Eoder. Efter Peters Brev an
feres ogsaa i Korthed, at Ilgelydende Breve findes fra Erkebiskop Heming,
Bistoperne Sigge, Sigmund, Gglst, Heming og Thomas. Disse sees af et
senere Document, denne Sag vedkommende, at have vceret saaledes daterede:
Erbiffop Hemings den Iste April, Biskop Hemings d. 11te Juni, Sigmunds
d. 12te Juni, Egifl’s og Thomas’s d. 16de Juni og SiggeS d. 25de Juni. Dette
Brev siger ogsaa udtrykkeligt, at de verdslige Herrer, hvis Godkjendelse var
lovet, ikke gave nogen saadan. Summerer man sammen, hvad der var ind
kommet for den 12tc Juli, bliver dette kun lidet over 9590 Mk. svensk, men
formodentlig regnede man med, hvad der senere i samme Aar skulde indkomme,
og som beleb sig til lidt over 2555 Mt. svensk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
