Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545
1352. Vilkaarlige Provisioner.
Bistopsstol, som Sigfrid havde forsmaaet Sigfrid erhvervede sig
ogsaa andre Begunstigelse ved Pavestolen. I Betragtning af hvad
han i sin Anssgning selv paaberaabte sig at han ved sin Befordring
til Stavangers Bistopsstol havde forpligtet sig til at betale det pavelige
Kammer og Cardinalcrne Servitspenge, og desuden havde paadraget sig
andre Gældsforpligtelser til sit Ophold, til at indrette sig standsmessigt,
til sin Indvielse, og til andre sine og Kirkens Nodvendigheder, uden dog i
de femten Maaneder, han havde forestaaet samme Kirke, at have kunnet
erholde noget af dens Indtægter, anholdt han om nu at maatte ind
fordre alt hvad han af de samme Indtcrgter havde tilgode paa den Tid,
han forflyttedes, af alle dem, der havde modtaget dem og sad inde der
med. Dette blev ogsaa den 24de October bevilget ham, saaledes at han
skulde kunne gjsre det med samme Ret, som om han endnu beklcrdte den
stavangerske Bistopsstol. Det blev derhos paalagt Erkebiskopen Ste
phan af Toulouse og Biskop Haavard af Hamar samt Johannes Gui
laberti som „Conservatorer" at hjelpe ham til sin Ret i dette Stykke, om
det skulde behsves Endvidere bl-ev det under samme Datum bevilget
ham, at sex af hans Klerker, der dagligen gik til hans Bord, skulde i
ti Aar nyde Indtægterne af de Beneficier, de havde, uden at behsve at
residere derved. Til Conservatorer, at see dette saaledes ordnet, udncrv
tes Bistoperne af Carpentras, Linkoping og Vesteraas °). Da nu Sig
frid saaledes kom op til Norge med sin Udnævnelse og disse Vevilgnin
ger, hvilket vel skete sidst i 1352 eller fsrst i 1353 maatte Gyrd,
stjont allerede indviet til Biskop og formodentlig i Besiddelse af Biskops
stolen, uden videre vige og blev, som man kaldte det, „Biskop uden Kirke",
eller „Biskop i den katholste Kirke", da Titelen, som han engang havde
faaet ved Indvielsen, ikke mere kunne bersves ham. Men i Virkelighe
den var han atter kun Chorsbroder i Oslo og maatte finde sig i at staa
under Sigfrid i et Aars Tid, indtil Pave Clemens’s Eftermand strax
’) I Provisionsbrcvet for Gyrd til Stavangers Bistopsstol tales der om„Gyrds
store Dyders Fortjenester, hvormed den Allerhøjeste har smykket hans Person".
°) Ansegningen herom, med det pavelige ?il>t: Clement. Vl nnn. X. sol.
146. Resolutionen selv Clement. Vl. commun. nnn. XI. lib. I. lal. 309.
en. 702.
>) Resolutionen, sammesteds, loi. 277. ep. 607.
) At Sigfrid idetmindste fer den Lte Mai var kommen til Norge og havde til?
traadt sin Vlssopsstol, sees deraf, at han var tilstede ved det Naadsmode paa Baa
gahuus, da Dronningens Morgengave ombyttedes: viol. N. !I, 319. Da det
feromtalte Regnskab over Pavetienden m. m. aflagdes i Oslo den lBde Juli
1353, var baade Sigfrid og Gyrd tilstede, den sidste kaldes her kan „udvalgt
til Biskop i Oslo".
Munch« Historie. Anden Ho»edafbeling. i. Z5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
