Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
559 Magnus Eriksson.
de, der tilholdt Geistligheden at fsre et verdige« og anstændigere Liv end
hidindtil, deels de, der sogte at rette paa de Misligheder, som den ved Pe
sten bevirkede Mangel paa Prester medforte. Der klages allerede i fsrste
Artikel af de vedtagne Statuter over „den forbryderske Sedvane, at den
norske Provins’s Prester og andre Klerker, med Forglemmelse af sin
Eed og sit sande Vel, ej alene antage Fslgekoner (focarw) og holde
dem i sine Huse, men hvad der endnu var verre, forene sig med dem
paa Lcrgfolks Viis ved Overenskomster, Gaver og Trostabslofter i
Overvar af Kvindernes Frcrnder". Tidligere Grkebistopers Advarsler
og Forbud mod dette Uvcrsen havde viist sig uvirksomme, derfor bestem
tes nu, „forat bekcrmpe denne indgroede Ustik med nye Midler", at en
hver Prest eller Klerk, der havde modtaget kirkelig Vielse, og iscer naar han
havde et kirkeligt Beneficium, skulde, hvis han uagtet at vcrre paamindet af sin
Vistop alligevel holdt Frille, straffes med Pengebod ifslge Gilivs Sta
tut, og hvis han da ikke forbedrede sig, med Suspension, Ercommunica
tion og Afsettelse. Og de, der forbandt sig med sine Friller ved slige
Overenskomster eller Gaver, skulde bsde Halvdelen af sine aarlige Ind
tcegter, ja endog straffes end haardere, hvis Biskopen saa syntes. End
videre bestemtes i Art. 8, at ingen Prest eller Klerk inden de hellige
Grader, der havde levet i Frilleliv, maatte begraves inden Kirkernes
Mure uden Vistopens Dispensation. Man seer heraf tydeligt nok, og
vil fremdeles see, at Coelibatsbestemmelsen endnu ikke paa langt ncrr
havde kunnet gjennemfores i Norge, og at de Geistlige der, siden de
ikke kunde indgaa et kanonist Ggtestab, fremdeles indgik de i eldre Tider ene
brugelige og af den verdslige Lovgivning selv anerkjendte borgerlige Eg
testaber, uden at dette i mindste Maade synes at have stadet deres An
seelse blandt deres Omgivelser. Der findes endog endnu just fra denne
Tid et Brev, der giver Oplysning om, hvor koldblodigt saadanne For
bindelser anerkjcndtes og de deraf opstaaende Forhold ordnedes, endog af
vedkommende Geistliges ncermeste Foresatte, der selv havde vcrret med
at vedtage hine strenge Bestemmelser mod dette saakaldte Uvcrsen. Bre
have faciet under Pesten, ligesaa et i Hamar; siden fogte Gyrd for ham om, at han,
sijont han allerede havde disse Canonicater, der indbragte 34 Gylden, ogsaa
maatte faa et i Bergen, hvilket bevilgedes ved Res. af 23de lan. 1354 Bunpl.
Innoo, VI. »Nn, 2. lul. 14, lnnoo. VI. eu6. cnlilt. I. 6 fa!. 306). Bot
ulf Asbjernsftn var allerede i 1348 Chorsbroder i Stavanger og fik da,
efter Anftgning, ved Res. af 24be Octbr, 1348 ogsaa et Canonicat med Prce
bende i Bergen, der ligeledes havde staaet til Pavens Disposition siden Er
kebiskop Paats Befordring supnl. Clement. VI. »nn. 7. p. 1 sol. 299).
Han var ogsaa Prest til St, Peters Kirke i Bergen. Baard Bjsrnssgn ncrv
nes i et Brev af 1354, hvilket vi strar nedenfor komme til at omtale, som
Chorsbroder buade i Nidaroos og Hamar samt Provst i Thelemarken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
