Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Magnus Eriksson.
paa hans Reiser og derved var kommen i Versrelse med Klerker deels
fra Sverige, deels fra Mecklenburg i Hertug Albrechts Tjeneste. Umu
ligt kunde det ikke vcere, at den fsrstncrvnte af begge hine Arner ej
var nogen anden end den grønlandske Biskop Arne, der i 1343 troedes
dsd, men derpaa i 1349 paa sin gamle Alder kan voere bleven forflyt
tet til Farserne, ligesom i sin Tid den fsrste Biskop i Garde, Arnald,
forflyttedes til Hamar ; thi vist er det, at han i 1349 enten maa vcere
dsd eller forflyttet og at man maa have vceret vidende herom i
Norge, da Broder lon Eriksson, der i 1343 ved en Fejltagelse ind
viedes til hans Efterfølger, efter 1349 altid, endog i Pavebreve, kaldes
„Biskop af Garde" og i denne Egenskab, som vi have seet, deeltog i
Provincialconciliet i Bergen 1351 Mn til Grenland begav lon
siq for det fsrste ikke, og kom aldrig did. Han forblev indtil Videre i
Norge, foretrcekkende, som det synes, her at vente paa Lejlighed til at
faa en bedre og bekvemmere Biskopsstol, fremfor at drage over et fare
fuldt Hav til det fjerne fattige Grsnland.
De kirkelige Begivenheder paa Island hcrnge saa nsje sammen med
de verdslige, at de bedst omhandles i det Fslgende i Forening med disse.
Vi have her allerede ved Sigfrids Befordring til tvende norske
Vistopsstole seet, at en svenfi Mand ved Provision kunde erholde et geift
ligt Embede i Norge, og vi ville i det fslgende see lignende Tilfalde
hyppigt indtreffe, endog ved underordnede geistlige Embeder. Dette maa
vel for en stor Deel tilskrives den Mangel paa geistlige Personer, der
efter Pesten herskede i Norge ; at Svenske sortrinsviis ssgtes, kan vel
og tildeels komme deraf, at Sproget lagde dem mindre end andre Na
tioners Geistlige Hindringer i Vejen. Men ved Siden af disse med
virkende Aarsager er det ogsaa umiskendeligt, at Unionsforholdet mellem
Sverige og Norge har bidraget meget’ til at knytte begge Landes Klerus
ncermere sammen. Udgjorde allerede hele den katholste Geistlighed et
eneste stort Samfund, hvori Nationalitetshensyn kun spillede en underord
net Rolle, da maatte disse have endnu mindre gt betyde mellem norske
og svenske Geistlige, der ncrsten talte det samme Modersmaal, og som
nu i verdslig Henseende lod under een og samme Fyrste. Kongen selv
gjorde neppe synderlig Forstjel ; vi have ovenfor seet, hvorledes han i
sine Ansøgninger til Paven,, der nccrmest angik Sverige, og som frem
») Dette sees deraf, at de isl. Annaler ved 1368 (Udg. S. 318) udtrykkeligt
sige, at Gronland da havbe vceret biskopslest i nitten Nar.
2) See ovenfor S. 549. Det er ligeledes S. 553 omtalt, hvorledes lon. Bi-
skop af Garde, i 1351 fik paveligt Confessionale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
