Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561
1350. Forbele for Curien af Provisionssystemet. °
saaledes allerede her en Masse stsrre og mindre Beneficier, som alene
kunde besettes af Paven, og da det nu, iscrr i hine Tider, hvor alle
Efterretninger gik saa langsomt, deels var vanskeligt fjernt fra Avignon
at vide, hvilke Embeder der paa denne Maade vare ’forbeholdte Pavens
egen Disposition, deels ogsaa var at vente, at enhver, der allerede befandt
sig ved Curien, vilde have stsrre Udsigt til Befordring, end den, som sad
hjemme, fulgte heraf, at ogsaa underordnede Geistlige i Masseviis maatte
flokke ned til Avignon for ved enhver gunstig Lejlighed at vccre ved
Haanden. Men heraf fulgte igjen, at ogsaa enhver af disse, der ved
pavelig Provision ombyttede et eller flere mindre Beneficier med et stsrre,
atter efterlod hine som „ledige ved Curien" til pavelig Forssjning.
Thi stjsnt det ofte var Tilfcrldct, at begunstigede Klerker fik besidde
flere Beneficier paa een Gang, indtraf det dog stundom, at hans nye og
det forrige Beneficium vare altfor uforenlige med hinanden, og det blev
da udtrykkeligt paalagt Candidaten, at han, naar han var kommen i virkelig
Besiddelse af det nye, skulde opgive det gamle, hvilket imidlertid ligefuldt
betragtedes, som om det var blevet Vacant fra den Dag, Provisionsbre
vet var udferdiget. Det laa forsvrigt i Sagens Natur, at jo flere Be
neficier der saaledes bleve ledige ved Curien, desto mindre Rede havde
man saavel ved denne selv, som hjemme i Landene paa, hvilke der
kunde bortgives og hvilke ikke, og derfor betegnede de fleste Ansøgnin
ger om og Provisionsbreve til mindre geistlige Embeder ikke engang
noget bestemt Beneficium, men „det fsrste ledigblivende", saaledes som
det ovenfor (S. 346—347) er viist. Og om et saadant endog ikke egent
lig kunde siges at vcere blevet ledigt ved Curien, gjorde dette alligevel
intet til Sagen, thi her forudsattes Paven at benytte sig af sin specielle
Reservationsret, og han kunde derfor i Massevis give Erspectancer paa
„det fsrst ledigblevne Beneficium af den eller den Indtcegt, der ellers
skulde bortgives af N. N. Biskop". Men denne store Sammenstimlen
af al Verdens Geistlige til Avignon, som herved foranledigedes, kunde for
det fsrste nu ikke andet end bidrage til denne Stads Opkomst og Flor ; thi
var end, som vi nys have seet, mange af dem meget fattige og henflcebede der
nede en kummerlig Tid under lang Sollicitcren, saa indfandt der sig dog
ogsaa en Mcengde rige Prcrlater, der gave mange Penge ud og saale
des indirecte berigede det pavelige Skatkammer. Dog end mere vandt
dette ved de Pengesummer, som Provisionssystemet umiddelbart afkastede.
Der var nu for det fsrste alle Gxpeditionsgebyrerne for de utallige Pro
visionsbreve, der hvert havde sin Tart, efter Embedets Anseelse og Indtæg
ternes Stsrrelse. Men fremfor alt afgav Biflodernes Servitspenge en
rug Indtægtskilde. I den forrige Tid, da alt gik i sin Orden, og Lyd
bistoperne ordineredes hjemme, kunde der ikke vcere Tale om Servits-
Munchs Historie. Anden Hovedafdeling. /. Z6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
